PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Kampagnen mod atomvåben 1960-1967 og organisationen til oplysning om atomkraft 1974-1989
ord blevet anerkendt som en politisk faktor, der måtte tages alvorligt. Også selv
om formentlig en betydelig del af det politiske liv fortsat betragtede KmA med
reservationer. 42
Hvor påskemarcherne de første år i det væsentlige havde været et hovedstadsfænomen,
besluttede kampagneledelsen, at marchen i 1963 skulle forlægges
til den sydlige del af Jylland fra Haderslev ned over grænsen til Vesttyskland.
Denne begivenhed blev dog ikke slet så succesfuld som de foregående års marcher.
Dels deltog blot omkring 2.500 personer. Dels fik begivenheden kun begrænset
medieopmærksomhed. Fra vesttysk side afviste man endvidere at lade
demonstranterne krydse grænsen. 43 Denne begyndende afmatning tiltog frem
til 1967. I 1964 forsøgte KmA at præge valgkampen op til folketingsvalget, men
dette synes i det væsentlige at være mislykkedes. Derefter engagerede kampagnen
sig i at udgive og omdele pjecer. Desuden arrangerede KmA møder om kernevåbnene.
Sluttelig tog aktivister fra KmA del i udenlandske demonstrationer
og protestmarcher. I begyndelsen af 1967 traf kampagnens ledelse beslutning om
at nedlægge sit kontor. 44 Der er flere forklaringer på KmA’s afmatning, men vigtig
var formentlig underskrivelsen af Moskva-traktaten (1963) om standsning af
kerneprøvesprængninger i atmosfæren. 45 Desuden har det givet spillet en rolle,
at den spirende Vietnambevægelse begyndte at appellere til de unge mennesker.
Endelig kan man antage, at der har været et element af mode over den store
tilslutning til KmA i begyndelsen af 1960’erne, og at denne mode efter et par år
langsomt aftog.
Det er en vurdering i den eksisterende litteratur, at KmA havde ”nogen betydning”
for de socialdemokratiske regeringers folkeoplysning om atomspørgsmålet.
Desuden antages det, at KmA virkede som en katalysator for at engagere
datidens ungdom i politisk arbejde og for de efterfølgende års aktivistbevægelser.
Mere usikkert er det, om KmA fik nogen betydning for dansk kernevåbenpolitik.
Opfattelsen synes at være, at Socialdemokratiets holdning til kernevåbnene blev
mildt påvirket, om end det fremhæves, at flere andre faktorer også har spillet en
rolle. 46 Klart står det imidlertid, at dansk kernevåbenpolitik var blevet lagt fast
42 Danmark under den kolde krig, bd. 1, s. 217; Danmark under den kolde krig, bd. 2, s. 44.
43 Danmark under den kolde krig, bd. 2, s. 48-49.
44 Johs. Nordentoft og Søren H. Rasmussen, Kampagnen mod Atomvåben og Vietnambevægelsen 1960-
1972, s. 9.
45 Klaus Jørgensen, Atomvåbnenes rolle i dansk politik, s. 22.
46 Klaus Jørgensen, Atomvåbnenes rolle i dansk politik, s. 121 finder det vanskeligt at drage nogen
entydig og sikker konklusion herom, men hans fremstilling peger i den retning. Johs. Nordentoft
PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 31