PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Verdensbankens og Valutafondens årsmøde i København 1970
gang af konfrontationerne må nok i nogen grad være forårsaget af et behov –
måske især hos de politifolk, der havde været sat ind i de københavnske gader. I
dele af pressen blev politiet efterfølgende udsat for kritik og for at være unødvendigt
voldeligt. Der indgik også adskillige klager fra personer, der hævdede, at de
også efter anholdelsen havde været udsat for grov vold og chikane. Spørgsmålet
om, hvordan den offentlige mening vurderede begivenhederne, er – som altid
– vanskeligt at besvare. Men det siger måske noget, at statsminister Hilmar Baunsgaard
– efter opfordring – udtalte, at politiets indsats havde været nødvendig
og til gavn for demokratiet, og at justitsministeren nogle dage efter udtalte, at
demonstranternes adfærd gjorde politiets indgreb nødvendige. 657
Da den efterfølgende socialdemokratiske regerings sikkerhedsudvalg i april
1972 drøftede verdensbankmødet, havde det ifølge udenrigsminister K.B. Andersen
imidlertid været situationen, at sikkerhedsarrangementerne havde været
så omfattende, at dele af opinionen havde fået sympati for aktivisterne. Hertil
udtalte justitsminister K. Axel Nielsen, at politiets indsats havde været ”ganske
rigtig i betragtning af demonstranternes planlagte adfærd.” Desuden bemærkede
justitsministeren, at da
”der siden var konstateret tilbageholdenhed i de kredse, der stod bag Verdensbankdemonstrationerne
var det måske berettiget at slutte, at politiets og domstolenes
reaktioner havde haft en gavnlig indflydelse.” 658
Sammenfattende ses det, at PET havde to opgaver op til og under Verdensbankens
og Valutafondens årsmøde i Danmark fra den 21. til den 25. september
1970: For det første at bidrage til at bringe en række praktiske sikkerhedsmæssige
foranstaltninger på plads. I den forbindelse havde tjenesten tæt kontakt til
Nationalbanken og Bellacentret. Den anden opgave bestod i at forsyne Københavns
Politi med så mange troværdige oplysninger som muligt om aktivisternes
forventede aktioner i forbindelse med årsmødet. Foruden offentlig tilgængelig
information havde PET knap to håndfulde kilder i de overvågede miljøer. Dertil
kom, at to udenlandske tjenester selv henvendte sig til PET med oplysninger, de
fandt havde relevans for den danske tjenestes arbejde. Den ene af disse tjenester
forsynede PET med oplysninger, der ifølge PET’s efterforskning var grundløse. I
tilslutning til mødets afholdelse foretog politiet to ransagninger, hvoraf den ene
gav anledning til anholdelse. Desuden aflyttede politiet en radio, der benyttedes
657 Tom Heinemann,Uro. 25 års gadekampe, s. 31 f.
658 STM, RSU: Referat. Møde i Regeringens Sikkerhedsudvalg, den 7. april 1952.
PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 173