PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Vietnambevægelsen 1965-1976
de to demonstrationer stødte sammen ved ambassaden. 160 Endelig havde en aflytningsoperation
opsnappet en samtale mellem flere af de mest yderligtgående
trotskister, hvor man diskuterede planer om at sprænge ambassaden i luften.
En af deltagerne havde nævnt, at man ville få brug for bazookaer, morterer og
tre lastbiler. PET’s efterforskning havde imidlertid vist, at de indblandede ikke
havde gjort noget forsøg på at realisere planerne, og at der nok bare var tale om
pågældendes ”sædvanlige pralerier.” 161
Sammenfattende kan det siges, at PET’s oplysninger om mulige voldelige aktioner
under demonstrationen den 21. oktober ikke var særlig konkrete. To af
oplysningerne drejede sig om, at demonstranterne ville forsvare sig, hvis politiet
provokerede eller angreb. Oplysningen om at man ville angribe ambassaden,
hvis lejligheden bød sig, byggede på en uidentificeret kildes tolkning; en
af oplysningerne handlede om interne modsætninger mellem demonstranterne;
og en oplysning var åbenbart praleri. I ingen af tilfældene forelå der troværdige
oplysninger om konkrete planer om angreb på ambassaden eller mod politiet.
På den anden side havde PET og Københavns Politi god grund til at være på
vagt over for mere eller mindre impulsive handlinger fra yderligtgående grupper
som trotskisterne og rødgardisterne, der tidligere havde grebet til vold under
demonstrationer.
Flere af disse oplysninger blev medtaget i PET’s vurdering af den planlagte
demonstration, som blev udarbejdet den 17. oktober, og som bl.a. blev videregivet
til Justitsministeriet, Københavns Politi og en udenlandsk efterretningsmyndighed.
Det blev her tilføjet, at De Erhvervshæmmede fra Frihedskampen ville
deltage med deres gamle frihedskæmperarmbind, og at trotskisterne havde dannet
deres eget ordensværn. 162 Dagen inden demonstrationen udsendte PET en
supplerende vurdering til Københavns Politi. Selvom rapporten ikke indeholdt
afgørende nye oplysninger om eventuelle voldelige aktioner, var tonen betydeligt
mere alarmerende end tidligere. PET pegede især på trotskisterne og rødgardisterne,
idet ”disse to grupper tæller adskillige af de hårdeste, mest hensynsløse og
mest yderligtgående demonstranter.” Tjenesten gjorde opmærksom på, at begge
grupper var indstillet på at skabe uro og optøjer, og man havde erfaring for, at
disse grupper tidligere havde haft held til at inddrage ellers moderate kredse i
160 PET, emnesag: Notits, 16. oktober 1967.
161 PET, emnesag: Notits, 17. oktober 1967.
162 Ibid.
PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 67