PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Samarbejdskomitéen for Fred og Sikkerhed: 1980’erne
Fredsbevægelser 1950-1989
Ved indgangen til 1980’erne var den mest slagkraftige danske fredsorganisation
Samarbejdskomitéen. Denne havde, som ovenfor vist, haft en ikke ubetydelig
gennemslagskraft under den såkaldte neutronbombedebat i 1978, men også i
sidste halvdel af 1979, hvor Samarbejdskomitéen som en af flere fredsgrupper
havde ydet en stor indsats for at påvirke opinion og politikere til at tage afstand
fra NATO’s dobbeltbeslutning.
Gennem 1980’erne var Samarbejdskomitéen og foreninger stiftet af denne
genstand for PET’s overvågning. Langt den overvejende del, måske 80 procent,
af oplysningerne i PET’s arkiv vedrørende Samarbejdskomitéen stammer fra
åbne kilder, det vil sige aviser, pjecer, oplysningsmaterialer og lign. Fra sådanne
kilder kunne efterretningstjenesten følge med i komitéens og dennes satellitters
virke i offentligheden, og da det var komitéens mål at påvirke den offentlige meningsdannelse,
var de åbne kilder centrale i efterforskningen. PET var imidlertid
også interesseret i at finde ud af, om Samarbejdskomitéen og ledende personer
heri stod i kontakt til østlandenes repræsentationer i Danmark, og i bekræftende
fald hvilken karakter disse havde. Derfor ses der også i kildematerialet eksempler
på telefonaflytninger, medlæsning af telex samt sammenskrivninger af overvågningsoperationer.
I det omfang operationerne har fordret dommerkendelser,
fremgår det af materialet, at PET har indhentet disse. Antallet af kilder i Samarbejdskomitéen
og organisationer oprettet af denne var omfattende. Kommissionen
har således konstateret 35 kildenavne, der informerede PET om de sider af
Samarbejdskomitéens virke, som først og fremmest foregik bag lukkede døre. Et
stort antal af disse kildenavne dækkede dog over en og samme person. Dermed
reduceres antallet af kilder til knap 20.
PET lod sig imidlertid ikke alene informere om komitéens virke gennem
offentligt tilgængelige kilder, menneskelige kilder, aflytninger og observation.
Tjenesten havde også periodevis en forholdsvis tæt kontakt til Forsvarets Efterretningstjeneste,
der synes at have interesseret sig meget for fredsbevægelsernes
internationale kontakter i 1980’erne. Desuden efterlader kildematerialet et
indtryk af, at en del af PET’s oplysninger om kommunistisk ledede fredsbevægelsers
internationale forbindelser blev bragt til veje via informationsudveksling
med udenlandske efterretningstjenester. Der beror således talrige udenlandske
rapporter i emnesagen om internationale frontorganisationers ageren. Med udgangspunkt
i sådanne oplysninger kunne PET efterforske, om danske bevægelsers
virke stod i forlængelse heraf.
PET skulle imidlertid også vise sig at blive en selvstændig aktør i forhold til
PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 307