PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Vietnambevægelsen 1965-1976
som en stærk og troværdig supermagt. Det var derfor hans mål at opnå ”peace
with honor” ved hjælp af en gradvis amerikansk tilbagetrækning, vietnamisering
af krigen og forstærket pres på Hanoi. Det var imidlertid en strategi, der forlængede
krigen og forstærkede modstanden hjemme i USA. I 1969 beordrede Nixon
hemmelige bombninger af nordvietnamesiske baser i Cambodia, og i oktober og
november var USA præget af omfattende og fredelige demonstrationer. Da den
amerikanske hær den 30. april 1970 invaderede Cambodia og dermed udvidede
krigen, eksploderede de amerikanske universiteter i et ramaskrig, hvor seks studerende
blev skudt af nationalgarden. I april 1972 svarede USA igen på en mislykket
nordvietnamesisk invasion af Sydvietnam med flådeblokade, minering af
havne og øgede bombninger. Optrapningen kulminerede, da USA gennemførte
de hidtil mest intensive bombninger af Hanoi i julen 1972 for at tvinge det kommunistiske
styre til at underskrive en fredsaftale. Hver eskalering blev efterfulgt
af stadigt mere desperate og voldelige protester i USA og resten af verden. Endelig
i januar 1973 indgik USA og Nordvietnam fredsaftalen i Paris, og de sidste
amerikanske tropper blev trukket tilbage. Uden massiv amerikansk støtte var
Sydvietnam i realiteten prisgivet, og den 1. maj 1975 kunne de nordvietnamesiske
styrker indtage præsidentpaladset i Saigon, som straks blev omdøbt til Ho Chi
Minh City. Krigen havde kostet over 58.000 amerikanske, 107.000 sydvietnamesiske
og en halv million kommunistiske soldater livet, et ukendt antal civile
vietnamesere var blevet dræbt, millioner havde mistet deres hjem, og Vietnam
havde lidt omfattende fysiske og økologiske ødelæggelser. USA havde gennem
sit mangeårige engagement kastet flere bomber over Vietnam, end der sammenlagt
var blevet kastet i alle andre konflikter. I økonomiske termer havde krigen
kostet USA i omkanten af 150 milliarder dollars. Samtidig havde krigen svækket
USA’s omdømme i verden og styrket de kræfter i den vestlige verden, der var i
opposition til de bestående samfund. 105
Selvom USA havde været engageret i den asiatiske konflikt siden maj 1959,
vakte engagementet ikke større opsigt i den amerikanske offentlighed før midten
af 1960’erne, hvorefter krigen til gengæld blev et betydeligt nationalt anliggende.
Væsentlig herfor var gennemførelsen af Operation Rolling Thunder. Samme måned
som bombetogtet gennemførtes, februar 1965, arrangerede en gruppe stu-
105 George C. Herring, America’s Longest War, jf. Geir Lundestad, East, West, North, South, s. 102-109.
Den amerikanske fredsbevægelse, der var af stor inspiration for den danske Vietnambevægelse, er
beskrevet i Todd Gitlin, The Whole World Is Watching. Mass Media in the Making and Unmaking of
the New Left (Berkeley, Los Angeles & New York, 1980); Tom Wells, The War Within.
PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 51