PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

EF-modstand 1960-1989
maj 1971 arrangerede en demonstration fra Rådhuspladsen til Christiansborg,
noterede PET således, at deltagerne bestod af personer fra SF, DKP og Retsforbundet
samt Fællesklubberne på B&W, Sømændenes Forbund og Faglig Ungdom.
PET bemærkede, at der var ”tydelig kommunistisk overvægt” i denne
kreds af aktører. 912 Senere samme år, i begyndelsen af september 1971, synes PET
at være blevet bekræftet i sin opfattelse af, at DKP spillede en vigtig rolle i EFmodstanden.
Ifølge et referat af et møde den 12.-13. august i DKP’s partibygning
havde partimedlemmer således ført samtaler med centralkomitémedlemmer fra
kommunistpartierne i Irland, England og Norge, hvor deltagerne havde drøftet,
hvordan de kunne stå sammen i modstanden mod Fællesmarkedet. Mødet
havde, efter notitsens forfatters opfattelse, større betydning, idet den irske repræsentant
straks rejste videre til Leningrad. 913
I slutningen af 1970’erne synes PET efterhånden at være blevet af den opfattelse,
at DKP stod stærkt i Folkebevægelsen mod EF. I februar 1978 leverede i al
fald en af PET’s kilder på Fyn en godt og vel tre siders rapport om DKP’s stilling
i Folkebevægelsen. Ifølge PET gav indberetningen ”et godt indtryk af kommunisternes
greb om Folkebevægelsen.” 914 Rapporten godtgjorde, at kilden var
ganske godt inde i de interne diskussioner i Folkebevægelsen, også de aktuelle
om opstilling af kandidater til det kommende valg til Europaparlamentet. DKP’s
mulighed for at få en kandidat valgt var, efter rapportens udregninger, helt afhængig
af opstillingen på Folkebevægelsens liste. Partistyringen i DKP var til
gengæld tilstrækkelig stærk til, at valget af en kommunist skulle være sikret. Ræsonnementet
i redegørelsen var i øvrigt, at ganske vist var kun tre af forretningsudvalgets
15 medlemmer kommunister. Det var imidlertid partiets sværvægtere,
og DKP ville næppe sende netop dem ind i Folkebevægelsen, hvis partiet ikke
fik afgørende indflydelse på, hvad Folkebevægelsen foretog sig. I de lokale komitéer,
der hver havde fire stemmer ved afstemninger på Folkebevægelsens landsmøder,
spillede kommunisterne adskillige steder en hovedrolle. Endelig kunne
redegørelsen påpege, at nogle lokale komitéer havde afholdt møder i de lokale
DKP-afdelingers lokaler. Redegørelsen sluttede med tilkendegivelse af følgende
vurdering: ”Og så er der naturligvis ikke noget fordækt ved at være kommunist.
912 PET, emnesag: ”Vedrørende: demonstration mod forhandlingerne med EEC”, 5. maj 1971, kontinueret
25. maj 1971.
913 PET, emnesag: ”Vedrørende: Den kommunistiske kampagne mod dansk tilslutning til EEC”, 3. september
1971.
914 PET, emnesag: ”Vedr.: Folkebevægelsen mod EF”, 8. februar 1978.
PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 247