PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Fredsbevægelser 1950-1989
kommunistiske tilnærmelser, bekræftes af, at Socialdemokratiet som nævnt afviste
at deltage i Verdensfredskongressen i 1986. En kendt DKP’er bemærkede
hertil, at man måtte tage det socialdemokratiske afslag alvorligt og overveje, om
fredsbevægelserne fremstod for unuancerede. PET’s kommentar lød: ”At fredsbevægelsernes
bestræbelser på at ændre Socialdemokratiets beslutning vil bære
frugt, må dog anses som værende mere end tvivlsomt.” 1264 Og dette bekræftedes
i 1988. Under et møde på den østtyske ambassade, hvor også en repræsentant
for Fagbevægelsen for Fred deltog, drøftede deltagerne at oprette en ny bufferorganisation,
da fredsarbejdet i blandt andet fagbevægelsen ikke nød så megen
fremme, som deltagerne ønskede. PET’s kilde bemærkede i sin konklusion på
mødet:
”WAPA-folkene og -landene ved, at de intet kan opnå her i Nordeuropa via de
slagne kommunister. Altså forsøger de, hvad man kan beskrive som ”tværpolitisk
infiltration”. I det danske politiske billede passer dette udmærket til Ole SOHN’s [-]
forslag om at oprette ”Forum for Demokratisk Alliance”. Dette nye parti vil, hvis det
overhovedet kan organiseres på tværs af eller udenom de sen-stalinistiske dogmatikere,
være en moderniseret udgave af Georgi DIMITROFF’s folkefrontsideer.” 1265
Inden det kom så vidt, afsluttedes imidlertid den kolde krig. Historien om Fagbevægelsen
for Fred bærer de samme karakteristika som historien om Landskampagnen.
Der var tale om en tilsyneladende fremgangsrig bevægelse, der i
første omgang vandt bred opbakning, men som efter blot to-tre år mistede den
høstede sympati, da det gik op for det omgivende samfund, at der reelt var tale
om en frontorganisation. Det, der gør historien om Fagbevægelsen for Fred interessant,
er, at det var et kommunistisk forsøg på at opnå indflydelse på Socialdemokratiet
via dets traditionelle magtbasis. Oplysningerne i PET’s arkiv tillader
ikke at drage så vidtgående konklusioner, at dette skulle være eller ikke være
lykkedes. Men det ses, at i al fald dele af fagbevægelsen, navnlig SiD, en overgang
synes at have tilsluttet sig mange af Fagbevægelsen for Freds talrige arrangementer.
Denne tilslutning var dog kortvarig. Til gengæld er det formentlig tilfældet,
at andre fagforeninger stod mere helhjertet bag Fagbevægelsen for Fred. Som det
fremgår af Kommissionens beskrivelse af PET’s overvågning af faglige konflikter,
1264 PET, emnesag: ”Vedr.: Udvalgsmøde den 11/2 1986”, 24. februar 1986.
1265 PET, emnesag: ”Ekstrakt af notits af 23. november 1988. Vedr.: Reception på DDR’s ambassade i
København den 7. april 1988.”
342 PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989