17.10.2013 Views

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Buffer-organisationer<br />

Fredsbevægelser 1950-<strong>1989</strong><br />

Som det ses, havde DKP og dets frontorganisationer i Danmark særdeles vanskeligt<br />

ved at opnå fast fodfæste i debatten. Vel blev der lyttet til Samarbejdskomitéen i årene<br />

omkring 1980, men efter at det i offentligheden stod klart, at komitéen primært var<br />

styret af DKP’ere og i øvrigt stillede sig på linje med sovjetiske standpunkter i Øst-<br />

Vestdiskussionerne, mistede komitéen troværdighed, konkurrerende bevægelser<br />

opstod (se nedenfor), og dele af pressen kritiserede den kommunistiske styring. I<br />

første halvdel af 1980’erne konstaterede PET da, at der såvel i Danmark som internationalt<br />

udsprang nye foreninger fra allerede kendte frontorganisationer. I PET’s<br />

jargon betegnedes sådanne frontorganisationer som buffer-organisationer. 1238<br />

I det følgende skal PET’s overvågning af to af 1980’ernes danske buffer-organisationer<br />

skildres i hovedtrækkene: Landskampagnen Stop Atomraketterne og<br />

Fagbevægelsen for Fred. Disse to er valgt, idet de efter det bevarede materiale at<br />

dømme antages at have været de to mest indflydelsesrige buffer-organisationer,<br />

men det understreges, at der var langt flere, og at PET overvågede de fleste og<br />

udfærdigede rapporter om dem, f.eks. Lærere for Fred. 1239<br />

Som ovenfor nævnt var det PET’s vurdering, at Samarbejdskomitéen i 1983<br />

væsentligst lagde sin indsats i Landskampagnen Stop Atomraketterne (herefter<br />

Landskampagnen). Denne var etableret den 1. november 1982 umiddelbart efter<br />

Fredskonference 82. Antallet af medlemsorganisationer var umiddelbart 21, og<br />

de væsentligste fredsorganisationer var Aldrig mere Krig, Kristne for Nedrustning,<br />

Militær- og Nægterforeningen, Samarbejdskomitéen og Socialdemokrater<br />

mod Atomvåben og Militarisme. I løbet af 1983 voksede antallet af medlemmer:<br />

I marts havde Landskampagnen omtrent 150 medlemmer, i april 175, og ved årsskiftet<br />

var antallet steget til mere end 200. Landskampagnens første adresse var<br />

Fredscentret i København, der var Samarbejdskomitéens hovedkvarter. Derefter<br />

– i begyndelsen af 1983 – flyttede Landskampagnen til Aldrig mere Krig samt<br />

Militær- og Nægterforeningens lokaler. 1240<br />

PET var fra Landskampagnens tidligste tid opmærksom herpå, og i Afdelings<br />

C’s årsrapport for 1983 konstateredes det, at 50 pct. af Landskampagnens sekretariat<br />

bestod af kendte kommunister. Af de tre øvrige sekretariatsmedlemmer<br />

1238 PET, emnesag: ”Fagbevægelsen for Fred (FfF)”, 17. august 1984.<br />

1239 PET, emnesag: ”Vedr.: Lærere for Fred/fredsundervisning i skolerne – initiativtagere og baggrund”,<br />

11. januar 1984.<br />

1240 PET, administrativ sag: ”Årsberetning 1983. Afdeling C”, s. 25.<br />

PET’s overvågning af protestbevægelser <strong>1945</strong>-<strong>1989</strong> 335

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!