17.10.2013 Views

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Vietnambevægelsen 1965-1976

styrken samt Justitsministeriets departementschef Boas, fremhævede specifikt,

at under ”demonstrationen foran den amerikanske ambassade er yderliggående

elementer indstillet på at anstifte tumulter og om muligt forsøge et angreb på

ambassaden.” Notitsen nævnte to forhold, der lå til grund for denne vurdering:

Trotskisterne var begyndt at købe stålhjelme, og ifølge en ”velorienteret kilde”

var ambassaden under demonstrationen den 21. oktober 1967 blevet beskudt af

en gruppe, der befandt sig i demonstrationens bagerste geled. 282 Denne kilde var

en pressemand, der i midten af april havde videregivet oplysningerne til Jørn

Bro. 283

Selvom PET således to dage før demonstrationen advarede mod planer om

at angribe ambassaden, byggede advarslen på oplysninger om en tidligere demonstration

og om trotskistiske aktiviteter, der reelt kun indikerede, at denne

gruppe forventede voldelige sammenstød med ordensmagten. Ingen af de tre

notitser indeholdt oplysninger om et planlagt brandattentat mod ambassaden,

sådan som artiklen i Politiken hævdede, hvilket kunne tyde på, at historien var

en konstruktion, plantet af en kilde i Københavns Politi eller PET, med det formål

at retfærdiggøre politiets indsats. Muligvis kan historien være inspireret af

oplysningerne i notitsen fra den 17. april, som omtalte overvejelserne om at forøve

brandattentater mod benzinstationer.

Det er ikke helt klart, hvilken betydning advarslen af 25. april havde for politiets

forberedelser. Justitsminister Thestrup noterede i sin dagbog, at ministeriet

var blevet underrettet om, at der ville blive anvendt slynger med sten og metalkugler,

men at der ville være tilstrækkeligt med politi til at klare situationen. 284

Dette antyder, at det var PET’s oplysninger, der havde foranlediget det betydelige

politiopbud. Thor Dahl-Jensen gentog i en redegørelse til politidirektøren,

at man havde modtaget oplysninger, der antydede, at der kunne blive tale om

”en voldsom og farlig” demonstration. Ifølge Thor Dahl-Jensen bestod oplysningerne

nærmere i, at der var mulighed for, at der ville blive gjort ”forsøg på groft

hærværk og alvorlige forstyrrelser af den offentlige sikkerhed, fred og orden.”

Disse oplysninger fik Thor Dahl-Jensen til at indsætte en mindre styrke af civile

politifolk og kriminalpolitifolk til at holde øje med demonstrationen. 285 Det er

sandsynligt, at Thor Dahl-Jensen refererede til oplysningerne fra PET.

282 PET, emnesag: Politiets Efterretningstjeneste, notits, 25. april 1968.

283 PET, emnesag: Notits, 3. maj 1968.

284 RA, Knud Thestrups privatarkiv: Dagbog, 27. 4. 1968.

285 JM, P.O.-sag: Vicepolitiinspektør Dahl-Jensen til politidirektøren, 27. september 1968.

PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 89

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!