PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Studenterpolitiske bevægelser, universitetsmiljøer og Danmarks Journalisthøjskole 1960-1989
medarbejder den viden, som tjenesten havde indsamlet de seneste par år, idet
den pågældende samtidig forsøgte at sammenkæde de forskellige begivenheder,
der havde forbindelse til studenteroprøret og universiteterne. Ifølge notatet var
billedet følgende:
I 1966 var der i Danmark blevet dannet en syndikalistisk gruppe, der kaldte
sig Zenit. Antallet af medlemmer var ganske lille, og ifølge PET’s oplysninger
havde de kun udført et begrænset antal handlinger – især hærværkshandlinger.
Efter kort tid havde gruppen politisk-ideologisk bevæget sig i anarkistisk retning,
hvorefter en del af medlemmerne var faldet fra. De tilbageværende anarkister
forsøgte – ”ofte ved ganske naragtige aktioner” – at ”holde liv i gruppen”,
men i løbet af kort tid ebbede aktiviteterne ud. Medlemmerne af Zenit var i
overvejende grad universitetsstuderende. Det konstateredes i rapporten, at Zenit
ikke på noget tidspunkt havde haft nævneværdig betydning. 727
Vedrørende de studenteruroligheder, der fandt sted i 1968 og 1969, konstateredes
det i rapporten, at de pågældende studenter ikke alene var utilfredse
med de faglige forhold på universiteterne, men ”med hele det eksisterende samfundssystem,
med kapitalismen, borgerligheden, med amerikansk imperialisme,
NATO o.s.v.” De politiske synspunkter, der udgik fra studenterne, var venstreorienterede,
men PET vurderede, at der ikke i første omgang var nogen politisk
gruppering, der var den dominerende. Som tiden gik, blev imidlertid visse trotskistiske
aktivister særligt fremtrædende. 728
Umiddelbart efter den såkaldte Kejsergade-sag i efteråret 1969, hvor en kreds
af studerende afslørede, at FE havde placeret en aflytningscentral under Københavns
Universitets bygning i Kejsergade i København, følte en gruppe af studerende
sig ifølge PET ”ægget og opmuntret” til ”omgående” at ”forberede nye
uroligheder og optøjer”. Ifølge PET’s notat opbyggede således en kreds af trotskistisk
anførte studenter et såkaldt ”aktivist- og urocenter” på universitetet, og
samtidig forsøgte de pågældende efter fransk forbillede at oprette basisgrupper,
der skulle være spydspidser i en forestående revolution. Det var PET’s opfattelse,
at de revolutionære studerende udgjorde et meget begrænset antal og derfor kun
nød meget begrænset opbakning blandt universitetets øvrige studerende. Men
eftersom den revolutionære kerne var vidende om, at en stor del af universitetets
Den anti-imperialistiske aktionskomité”, 9. juni 1969; ”Ny Hamburger taktik”, udateret; ”Protestbevægelsen
blandt studenter ved Berlins Frie Universitet”, juni 1967.
727 PET, emnesag: ”Vedr.: Studenterprotest”, 12. juni 1970.
728 Ibid.
PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 195