Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

More documents

Recommendations

Info

I lighed med fusions- og opkøbs markedet har private equity udviklingen ikke fulgt et jævnt voksende forløb. Forskellige faktorer har haft positiv såvel som negativ betydning for denne type investeringer, og derfor har bevægelsen fulgt et mønster svarende til de klassiske M&A bølger karakteriseret ved perioder med stor PE aktivitet og perioder med mindre antal transaktioner (Sudarsanam, 2003). Argumenterne bag PE opkøbene har i lighed med fusions og opkøbsbølgerne bevæget sig over tid. Buyout opkøbene gennem 1980’erne var primært drevet af markedsinefficiens, hvor opsplitning af konglomerater samt omstrukturering af virksomheder drev opkøbsiveren. I de senere år er targetvirksomhederne i større udstrækning kendetegnet ved at være veldrevne cashflows genererende virksomheder, hvor fokus er et vækstpotentiale, som virksomheden ikke alene kan indfri. En ændret kapitalstruktur med et øget gældsniveau til følge kendetegner buyout investeringerne, hvilket betyder, at perioder med lavere renteniveauer er befordrende for PE investeringerne. Herved vil PE fondene have mulighed for at udskifte en relativ dyr egenkapitalfinansiering med en nominel billigere gældsoptagelse. Et forhold hvis rigtighed nuanceres i opgavens kapitel 8. Det skal dog her bemærkes, at PE oplevede en enorm vækst i løbet af 1980’erne, hvor både det nominelle og det reelle renteniveau var på sit højeste (Vinten & Thomsen, 2008: 11). Et lavt renteniveau kan således ikke alene forklare den rivende udvikling, der er set på PE markedet over de seneste 25 års tid. Idet formålet med opkøb er at skabe værdi, er ønsket at købe targetvirksomhederne så billigt som muligt. Et generelt undervurderet aktiemarked muliggør tilstedeværelsen af flere billige børsnoterede såvel som ikke børsnoterede opkøbskandidater, og det er derfor et ønskeligt scenarie for fondene. Et studie af større amerikanske og britiske transaktioner indikerer PE fondenes evne til at ’time’ sine opkøb. En præmie i størrelsesordenen 20-30 procent sammenholdt med virksomhedens hidtidige aktiekurs, var således gennemsnitligt blot 6 procent over virksomhedens højeste aktiekurs indenfor de seneste 52 uger (OECD, 2007: 61). Herved er der store summer at spare ved et opkøb, hvis det lykkedes for PE fonden at købe i perioder hvor markedet som helhed er i bund. Omvendt muliggør et positiv stemt aktiemarked, at fondene lettere kan realisere en profitabel exitstrategi. Der er således både positive og negative afledte konsekvenser ved, at aktiemarkedet er i top. Trods det faktum, at det notorisk er vanskeligt at erhverve konsistente data om PE omfanget, rapporterer en række forskellige kilder tilstrækkelig information til, at der kan dannes et billede af udviklingen. PE markedet har oplevet en stabil og til tider eksponentiel vækst frem mod slutningen af 1980’erne, hvor det samlede kapitalindskud nåede 20 mia. € i Europa. Efter et dyk i aktiviteten frem mod 1991, begynder tingene 14
herefter igen så småt at tage fart og frem mod år 2000 topper investeringsniveauet med samlet 35 mia. €. Efter et fald i intensiteten de efterfølgende par år, er der frem mod 2006 sat ny rekord med knap 70 mia. € i europæisk sammenhæng, og det er buyout investeringerne som dominerer med et niveau, der er tre gange så omfattende som venture kapitalen (EVCA.com). Figur 2.1 angiver grafisk den cykliske udvikling, som har kendetegnet PE investeringsniveauet i Europa. Af figuren fremgår det desuden, hvorledes et samlet voksende investeringsniveau primært skyldes udviklingen i andelen af buyout investeringer, mens venture investeringerne i bedste fald har et stabilt forløb over tid. En tilsvarende udvikling karakteriserer det amerikanske marked. Figur 2.1 Private equity investeringer i Europa Kilde: EVCA.com 2.2 Er den klassiske virksomhedsevolution en saga blot? Virksomheder eksisterer i forskellige afskygninger hvad angår branche, strategisk fokus, omsætningens størrelse osv. Uanset disse forskelligheder gennemgår en virksomhed typisk en række skridt i dens eksterne finansieringslivscyklus (Ritter, 1998). En virksomhed starter gerne med en entreprenør, som har en god idé. Er ideen tilpas god, kan virksomheden vokse sig større. En vækststrategi vil løbende kræve, at et ændret og ofte voksende finansieringsbehov dækkes. I første omgang dækkes behovet via entreprenørens egne midler, som indskydes som egenkapital i foretagendet, kombineret med et større eller mindre optaget lån. Som virksomheden udvikler sig er 15
Page 1 and 2: Afleveringsdato: Den 26. september
Page 3 and 4: KAPITEL 1. INDLEDNING..............
Page 5 and 6: Kapitel 1. Indledning 1.1 Baggrund
Page 7 and 8: Hvem opkøbte eksempelvis de to sto
Page 9 and 10: I en analyse af hvordan kapitalfond
Page 11 and 12: 1.4.1 Kapitalfonde, Venture Kapital
Page 13 and 14: Figur 1.3 Illustration af debt push
Page 15: Kapitel 2. Hvad er private equity?
Page 19 and 20: Med afsæt i en vurdering af potent
Page 21 and 22: overvågningsalternativer, kan begr
Page 23 and 24: almindelighed og de pågældende GP
Page 25 and 26: Kapitel 3. Teori afsnit De følgend
Page 27 and 28: indsats og det observerbare output
Page 29 and 30: semipermanently to the firm” (Wer
Page 31 and 32: Kapitel 4. Værdiskabelse - for hve
Page 33 and 34: ”Only a separate and ´selective
Page 35 and 36: Kapitel 5. Targetvirksomhederne - e
Page 37 and 38: 5.1 Børsnoterede virksomheder Uagt
Page 39 and 40: [CAPEX] føre til værdiskabelse. E
Page 41 and 42: Proposition 1: Børsnoterede potent
Page 43 and 44: Salg til industriel eller finansiel
Page 45 and 46: hvorfor disse targetvirksomheder ik
Page 47 and 48: Kapitel 6. Kapitalfonde begrænser
Page 49 and 50: Anden forskning afdækker lignende
Page 51 and 52: ejerskabet efter et PE opkøb konce
Page 53 and 54: For ledelsen betyder det aktive eje
Page 55 and 56: For børsnoterede selskaber betyder
Page 57 and 58: Sammenholdt med den gennemsnitlige
Page 59 and 60: 7.1 Delkonklusion En ressourcebaser
Page 61 and 62: Jensens tilgang bidrager med et cen
Page 63 and 64: optage yderligere gæld. Modviljen
Page 65 and 66: etaling end egenkapitalhaverne. Int
Page 67 and 68:
8.4 Forøget skatteskjold? Foruden
Page 69 and 70:
fradragsmuligheder ved at indføre
Page 71 and 72:
Kapitel 9. Ekspropriering af andre
Page 73 and 74:
af ikke kerneaktiviteter og dermed
Page 75 and 76:
de ’ubehagelige’ beslutninger,
Page 77 and 78:
9.2.3 Kvalitative ændringer Det ka
Page 79 and 80:
9.5 Delkonklusion Skatteoptimering
Page 81 and 82:
Kapitel 10. Andre værdiskabelsesel
Page 83 and 84:
til at være knap 5 procent større
Page 85 and 86:
Figur 10.1. ISS aktiens kursudvikli
Page 87 and 88:
(Thomsen & Vinten, 2008: 19). Sidst
Page 89 and 90:
i ’alternative’ investeringer s
Page 91 and 92:
10.4.1 Fordele såvel som ulemper F
Page 93 and 94:
Der er ingen tvivl om, at kapitalfo
Page 95 and 96:
tilstedeværelsen af begrænset rat
Page 97 and 98:
selvfølgelig er bevidste om, men s
Page 99 and 100:
afkast. Med over det dobbelte i afk
Page 101 and 102:
med potentiale for værdiskabelse f
Page 103 and 104:
tilførsel af kapital, ændret kapi
Page 105 and 106:
At fondene fremadrettet vil åbne m
Page 107 and 108:
Kapitel 13. Litteraturliste Bøger
Page 109 and 110:
OECD (2007): The implication of alt
show all

Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?