Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

Jensens tilgang bidrager med et centralt argument for en gældsdomineret
kapitalstruktur. En større gældsbyrde vil resultere i øgede renteomkostninger, og
derved efterlade mindre midler til ledelsens egen frie disposition. Gældsoptagelsen vil
betyde, at virksomhedens frie cashflow minimeres. Argumentet har særlig gyldighed for
opkøbskandidater, der foruden et stort cashflow er kendetegnet ved et besidde et
mindre vækstpotentiale og dermed ikke umiddelbar har udsigt til mange fremtidige
positive NPV investeringer (Jensen, 1986: 4). Ledelsens egeninteresse indebærer, at
overskydende kapital ikke udbetales til aktionærerne i form af udbytte, upåagtet at en
sådan løsning vil være mest fordelagtig for investorerne, da der internt ikke er
mulighed for en forrentning svarende til kapitalomkostningskravet. I stedet benyttes
midlerne som ’finansiel slack’ herunder gennemførsel af investeringsbeslutninger med
negativ NPV. Ledelsen kan eksempelvis have interessse i at diversificere virksomhedens
forretningsområder, for derigennem at reducere egen jobrisiko samt øge prestigen ved
jobbet (Auster & Sirower, 2002). Beslutning om fastholdelse af cashflowet internt vil alt
andet lige destruere værdi for aktionærerne og samtidig skabe potentiale til
værdiskabelse for ejerskabskonstellationer, som kan imødekomme sådanne
uhensigtsmæssigheder. Gældstilførelsen betyder, at risikoen for konkurs øges og
indebærer et tab for ledelsen i form af risiko for reduceret fremtidig løn samt et mistet
job. Bevidstheden om risiko for konkurs betyder, at gælden dels indebærer en
incitaments- og dels en kontroleffekt (Thomsen & Vinten, 2008: 14). Ledelsen
motiveres til at forbedre virksomhedens profitabilitet gennem øget efficiens for at
kunne betale de løbende renteomkostninger. Gælden kan derfor virke som en
katalysator for forandring i virksomheden, eftersom virksomheden muligvis ikke kan
servicere de fremtidige rentebetalinger, såfremt der ikke sker forbedringer. Gælden har
således positive adfærdsmæssige konsekvenser. En empirisk undersøgelse af 199 UK
public-to-private transaktioner i perioden 1997-2005 bekræfter, at risikoen for konkurs
forøges efter en transaktion, idet 20 af virksomhederne bevægede sig op i
’højrisikogruppen for konkurs’ jævnfør kreditvurderingsinstituttet, Moody’s, rangering
(OECD, 2007: 43-44).
8.2 Informationsasymmetri og adverse selection
I en kapitalfond vil ledelsen kontrolleres mere indgående af sine ejere, jævnfør det
aktive ejerskab, end tilfældet særligt ved børsnoterede selskaber. Det ændrer dog ikke,
at ledelsen fortsat vil have interesse i at bibeholde den overvejende portion af
virksomhedens generede midler internt. En sådan uhensigtsmæssig ageren kan via
gældsoptagelse minimeres og dermed bidrage til værdiskabelse. Jensens pointe
59