Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

Idet private equity fonde finansierer opkøbene med en substantiel mængde gæld
benævnes de Leveraged Buyouts [LBOs]. Undersøgelser foretaget af professor S.
Kaplan viser, at gældsniveauet efter opkøb øges betragteligt. Tilbage i 1980’erne, hvor
kapitalstruktursændringer særligt var i fokus, ændredes gældsandelen sig
gennemsnitlig fra 20 procent til 90 procents i undersøgelsens registrerede handler
(Kaplan, 2007: 11). Nutidens opkøb er mere orienteret mod det Kaplan benævner
’operationel engineering’. Men LBO metoden er fortsat herskende blot i mindre
udpræget grad hvor gældsniveauet ligger omkring 60-70 procent.
Den optimale sammensætning af fremmed- og egenkapital afhænger i følge den
danske brancheorganisation, DVCA, generelt af to forhold. For det første påvirkes
sammensætningen af graden af udsving i virksomhedernes indtjening. Et argument,
som styrker hvorfor fondene primært vælger stabilt performende targetvirksomheder,
hvilket kapitel 4 behandler nærmere. For det andet påvirker sandsynligheden for, at
ejerne hurtigt træder til med yderligere egenkapital hvis det skulle blive nødvendigt
den optimale kapitalstruktursammensætning (DVCA, 2008: 18). Med tilsagn fra
fondens investorer har kapitalfonden i princippet altid et yderligere kapitalberedskab til
rådighed, hvis der skulle opstå et behov herfor. Til sammenligning skal børsnoterede
selskaber igennem en mere tids- og omkostningstung proces, hvor midlerne skal rejses
på børsen. Et faktum, som indebærer, at kapitalfondene alt andet lige har brug for
mindre egenkapital end børsnoterede selskaber.
Det kan måske undre, at store institutionelle investorer ikke vælger at investere direkte
i de pågældende virksomheder. Herved ville de generelle partnere blive overflødiggjort,
og investorerne vil kunne spare de store honorarbetalinger. Foruden mangel på den
nødvendige mængde ekspertise, er der to grundlæggende problemer, som medvirker
til, at investorerne i 80 procent af tilfældene investerer via det begrænsede partnerskab
og kun i 20 procent af tilfældene vælger at investere direkte i selskaberne (Fenn, et.
al., 1997: 43). For det første er der nogle såkaldte ’sorting’ problemer i forbindelse
med valg af opkøbsvirksomhed. De hidtidige ejere og ledere af virksomheden har
selvsagt større viden og kendskab til den pågældende virksomhed, og som resultat
heraf vil der være en tendens til, at de positive perspektiver betones mere end
virksomheden eventuelle vanskeligheder (Fenn, et. al., 1997: 44). For det andet er der
nogle indlejrede incitamentsproblemer forbundet med virksomhedens daglige
aktiviteter, hvor ledernes interesser som tidligere omtalt ikke altid er
overensstemmende med virksomhedens ejere. Problemet er, at virksomhedslederne
har mange muligheder for at handle til egen fordel på bekostning af sine ejere.
Forskellige tiltag, som en tilpasset kapitalstruktur og opsætning af forskellige
18