Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...
Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...
Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
skal beløbet udbetales <strong>til</strong> aktionærerne i form af dividende eller aktie<strong>til</strong>bagekøb, eller<br />
<strong>og</strong>så kan ledelsen vælge at beholde det internt <strong>til</strong> at finansiere andre negative NPV<br />
investeringer. Intuitivt burde valget være lige<strong>til</strong>, da udbetalingen <strong>til</strong> aktionærerne er<br />
den økonomisk korrekte beslutning. Ledelsens private benefits ved vækst betyder<br />
imidlertid, at dens egennyttemaksimerende præferencer <strong>til</strong>skynder at bevare så mange<br />
ressourcer som muligt under ledelsens kontrol. Som resultat heraf bliver løsningen ofte,<br />
at cashflowet varetages internt <strong>til</strong> negative NPV investeringer frem for at foretage<br />
udbetalinger <strong>til</strong> aktionærerne.<br />
I finansieringslitteraturen beskæftiger en lang række artikler sig endvidere med<br />
signaleffekterne ved udbetaling af udbytte (Laustrup & Raaballe: 2006, Hedensted &<br />
Raaballe: 2007, m.fl.). En gennemgående konklusion er, at en reduceret mængde<br />
dividende udbetaling er et negativt signal om virksomheden. Et løfte om et<br />
kontinuerligt stigende dividende niveau er imidlertid ikke troværdigt, da fremtidig<br />
nedgang kan nødvendiggøre reducerede dividendebetalinger. Problems<strong>til</strong>lingen<br />
bekræfter agentomkostningerne forbundet med et frit cashflow.<br />
Tesen tager fat i agentomkostningsproblemet i forbindelse med et stort frit cashflow <strong>og</strong><br />
lancerer en anbefaling om at erstatte større dele af virksomhedens egenkapital med<br />
gæld for at minimere det frie cashflow. Tesen er, at der ved optagelse af gæld følger et<br />
løbende rentekrav, som skal honoreres, hvis ikke virksomheden skal risikere at blive<br />
begæret konkurs af gældsejerne. Et scenarie hverken ledelsen eller ejerne har<br />
interesse i, hvorfor truslen kommer <strong>til</strong> at virke som en effektiv motiverende kraft <strong>til</strong> at<br />
gøre virksomheden mere efficient. Ledelsen forpligter sig således indirekte <strong>til</strong> at<br />
udbetale fremtidig cashflows. Ikke som dividende <strong>til</strong> aktionærerne men i stedet som<br />
rentebetalinger. Herved reduceres agentomkostningerne, da mængden af frit cashflow<br />
<strong>til</strong> ledelsens disposition reduceres (Jensen, 1986: 3).<br />
3.3 Ressourcebaseret teori<br />
Som kontrast <strong>til</strong> agentteorien opfattes virksomheden i en ressourcebaseret <strong>til</strong>gang<br />
mere som en enhedsaktør. Den ressourcebaserede teori tager udgangspunkt i, at alle<br />
virksomheder består af heter<strong>og</strong>ene ressourcebeholdninger (Barney, 1991).<br />
Virksomhedens mængde af ressourcer <strong>og</strong> kompetencer [R&C] definerer dens m<strong>ulighed</strong><br />
for at skabe profit <strong>og</strong> dermed værdi over tid. Wernerfelt 9<br />
lancerer i 1980’erne<br />
ressourcebegrebet <strong>og</strong> definerer ressourcer således:”A firm’s ressources at a given time<br />
could be defined as those (tangible & intangible) assets which are tied<br />
9 Birger Wernerfelt, A Ressource-based View of the Firm, (1984).<br />
26
Change language