Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

More documents

Recommendations

Info

Aktionærerne er som gruppe heller ikke en homogen enhed. Fundamentalt er alle interesserede i virksomhedens værdiskabelse, men bl.a. størrelse samt den enkeltes tidshorisont har betydning for ønsker og engagement. Hvorledes beslutninger forskellig fra eller ligefrem modsat aktionærernes interesser kan have mulighed for at komme igennem, kan med afsæt i Mancur Olsons anerkendte bog ’Logic of Collective action’ give mere intuitiv mening. ”It does not follow, because all of the individuals would gain if they achieved their group objective, that they would act to achieve that objective, even if they were all rational and self-interested” (Olson, 1965: 2) Citatet understreger det budskab Olson fremkom med, da han i 1965 lancerede sin senere berømte bog ´Logic of Collective Action´. Olson gør i sin bog op med den især i USA fremherskende teori, ’Group Theory’, som modsat citatet postulerer, at en gruppe rationelle individer [mindretalsaktionærer] med fælles interesser [værdiskabelse] vil handle kollektivt for at opnå sit/sine fælles mål (Olson, 1965: 1). Ifølge Olson, er dette ikke tilfældet, idet den individuelle marginalnytte ikke er identisk med den kollektive marginalnytte. Overført til en virksomhedskontekst er Olson med til at kunne forklare, hvorfor mindretalsaktionærer ikke via engagement modsætter sig handlinger, der går deres interesse imod. Upåagtet at den kollektive gevinst for aktionærerne som en samlet gruppe vil overstige omkostningerne med overvågning, tidsforbrug, etc. sker handling typisk ikke, da den enkelte mindretalsaktionærs private omkostninger langt overstiger de fordele som opnås. Kort sagt er det ikke økonomisk rationelt at handle imod. Forholdet som Olson påpeger giver i nogle tilfælde ledelsen og andre interessenter mulighed for at handle i uoverensstemmelse med aktionærernes interesser, uden det har nogle konsekvenser for beslutningstagerne. En kendsgerning som underminerer bl.a. det klassiske aktieejerskab som optimal selskabsform, men derimod styrker PE som alternativ. Olson opererer med to forhold, som er essentielle for muligheden for organisering af en gruppe individers fælles interesser, og herved fremskaffelsen af et offentligt/kollektivt gode. For det første er størrelsen på gruppen afgørende. Jo flere mennesker der er samlet om den samme interesse, des vanskeligere er det at organisere interesserne. Årsagen hertil er, at der er nogle transaktionsomkostninger forbundet med kollektiv handlen. Når antallet af medlemmer stiger, vil disse omkostninger alt andet lige stige (Olson, 1965: 46). Med antallet af medlemmer stiger incitamentet for den enkelte til at ’free-ride’, hvilket gør, at muligheden for at tilvejebringe det kollektive gode og dermed overkomme transaktionsomkostningerne mindskes. For at imødekomme free-ride problematikken, understreger Olson, at et andet vigtigt forhold ved fremskaffelsen af et kollektivt gode er antallet af selektive incitamenter. 30
”Only a separate and ´selective´ incentive will stimulate a rational individual in a latent group to act in a group-oriented way.” (Olson, 1965: 51). Der skal med andre ord være nogle særlige fordele til stede for de individer som vælger at handle. Olsons anerkendte tilgang understøtter således kapitalfondenes anvendte ejerskabsstruktur. Ejerskabsstrukturen reducerer de kollektive handlingsproblemer, samt minimerer de principal-agent problemer som ligger indbygget i en klassisk ejer / leder konstellation. Se endvidere afsnit 6.2 Manager perspektiv-tilgangen ligger tæt op af agentteorien. Tilgangen er særlig velegnet til en forståelse af de bevæggrunde, som ligger bag foretagede M&A’s, og i mindre udstrækning relevant for private equity investeringer. Teoriens tese er, at ledernes motivation er af stor betydning for, hvorvidt en handel bliver en realitet eller ej. Motivationen er både økonomisk funderet i form af øget løn m.m. men tillige ikke økonomiske incitamenter som ’tab af kontrol’ samt større eller mindre status er afgørende. Sammenfattende repræsenterer finans teorien samt manager perspektiv-tilgangen den position i den teoretiske diskussion, som vedkender sig, at der er andre interesser på spil end blot aktionærernes, når beslutninger om opkøb foretages. Forskellige argumenter herunder empiriske undersøgelser bekræfter tilstedeværelsen af stakeholdernes ofte modsatrettede interesser i forbindelse med opkøbssituationer, og en underkendelse heraf vil i følge de to tilgange være et udtryk for naivitet. Foruden lederne og aktionærerne er der en række øvrige stakeholders, som ligeledes har forskellige præferencer for diverse udfald. Øvrige medarbejdere, kunder, gældsejere med flere hører til blandt disse stakeholders. Et opkøb eller en PEovertagelse af virksomheden kan berøre disse grupper på flere måder og af både positiv og mere negativ karakter. Eksempelvis vil der kunne findes en vis modvilje internt i en virksomhed ved erkendelsen af et fjendtligt opkøb, da forventningen – frygten om man vil – er, at de nye ejere ønsker at skære dele af organisationen fra via gennemførsel af diverse fyringsrunder. Værdien vil dermed være reduceret for gruppen af medarbejdere. I andre tilfælde vil scenariet være modsat. Gældsejerne vil måske ved et opkøb og stiftelsen af sekundær prioriteret gæld opleve, at fordringernes sikkerhed er styrket, hvorfor denne gruppe stakeholders værdi er øget som følge af handlingen. Argumentet er her, at en nominel fordring på de første 50 ud af samlet 100 kapitalenheder vil være styrket i det tilfælde, at positionen ændres til en fordring på de første 50 ud af samlet 300 kapitalenheder. 31
Page 1 and 2: Afleveringsdato: Den 26. september
Page 3 and 4: KAPITEL 1. INDLEDNING..............
Page 5 and 6: Kapitel 1. Indledning 1.1 Baggrund
Page 7 and 8: Hvem opkøbte eksempelvis de to sto
Page 9 and 10: I en analyse af hvordan kapitalfond
Page 11 and 12: 1.4.1 Kapitalfonde, Venture Kapital
Page 13 and 14: Figur 1.3 Illustration af debt push
Page 15 and 16: Kapitel 2. Hvad er private equity?
Page 17 and 18: herefter igen så småt at tage far
Page 19 and 20: Med afsæt i en vurdering af potent
Page 21 and 22: overvågningsalternativer, kan begr
Page 23 and 24: almindelighed og de pågældende GP
Page 25 and 26: Kapitel 3. Teori afsnit De følgend
Page 27 and 28: indsats og det observerbare output
Page 29 and 30: semipermanently to the firm” (Wer
Page 31: Kapitel 4. Værdiskabelse - for hve
Page 35 and 36: Kapitel 5. Targetvirksomhederne - e
Page 37 and 38: 5.1 Børsnoterede virksomheder Uagt
Page 39 and 40: [CAPEX] føre til værdiskabelse. E
Page 41 and 42: Proposition 1: Børsnoterede potent
Page 43 and 44: Salg til industriel eller finansiel
Page 45 and 46: hvorfor disse targetvirksomheder ik
Page 47 and 48: Kapitel 6. Kapitalfonde begrænser
Page 49 and 50: Anden forskning afdækker lignende
Page 51 and 52: ejerskabet efter et PE opkøb konce
Page 53 and 54: For ledelsen betyder det aktive eje
Page 55 and 56: For børsnoterede selskaber betyder
Page 57 and 58: Sammenholdt med den gennemsnitlige
Page 59 and 60: 7.1 Delkonklusion En ressourcebaser
Page 61 and 62: Jensens tilgang bidrager med et cen
Page 63 and 64: optage yderligere gæld. Modviljen
Page 65 and 66: etaling end egenkapitalhaverne. Int
Page 67 and 68: 8.4 Forøget skatteskjold? Foruden
Page 69 and 70: fradragsmuligheder ved at indføre
Page 71 and 72: Kapitel 9. Ekspropriering af andre
Page 73 and 74: af ikke kerneaktiviteter og dermed
Page 75 and 76: de ’ubehagelige’ beslutninger,
Page 77 and 78: 9.2.3 Kvalitative ændringer Det ka
Page 79 and 80: 9.5 Delkonklusion Skatteoptimering
Page 81 and 82: Kapitel 10. Andre værdiskabelsesel
Page 83 and 84:
til at være knap 5 procent større
Page 85 and 86:
Figur 10.1. ISS aktiens kursudvikli
Page 87 and 88:
(Thomsen & Vinten, 2008: 19). Sidst
Page 89 and 90:
i ’alternative’ investeringer s
Page 91 and 92:
10.4.1 Fordele såvel som ulemper F
Page 93 and 94:
Der er ingen tvivl om, at kapitalfo
Page 95 and 96:
tilstedeværelsen af begrænset rat
Page 97 and 98:
selvfølgelig er bevidste om, men s
Page 99 and 100:
afkast. Med over det dobbelte i afk
Page 101 and 102:
med potentiale for værdiskabelse f
Page 103 and 104:
tilførsel af kapital, ændret kapi
Page 105 and 106:
At fondene fremadrettet vil åbne m
Page 107 and 108:
Kapitel 13. Litteraturliste Bøger
Page 109 and 110:
OECD (2007): The implication of alt
show all

Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?