Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

størrelse og betydning for virksomhedens resultat er af mere marginal betydning
(Jensen & Meckling, 1986: 11).
Anderledes forholder det sig med de børsnoterede selskaber, hvor ejerne
[aktionærerne] er adskilt fra ledelsen og de beslutninger, der træffes her.
Børsnoterede virksomheders struktur er omfattet forskellige reguleringer afhængig af,
hvorvidt den anglo-saksiske eller den kontinental europæiske tradition følges. For de
anglo-saksiske lande herunder USA og Storbritannien findes et såkaldt one-tier system,
hvor der er adskillelse mellem aktionærerne og ledelsen. For de danske og
centraleuropæiske lande er et two-tier system dominerende. Aktionærerne vælger ved
en årlig generalforsamling sine repræsentanter som placeres i virksomhedens
bestyrelse. Bestyrelsens primære funktion er at varetage ejernes interesse ved konkret
at ansætte ledelsen samt overvåge dennes beslutninger. I det kontinental europæiske
system er der således to niveauer mellem aktionærerne og ledelsen. Det er udenfor
opgavens rækkevidde at vurdere de to governance modellers effektivitet, men i
litteraturen hersker der bred enighed om, at en prioritering imellem de to typer er
vanskelig at foretage og afhænger af forhold såsom tilstedeværelse af storaktionærer,
kapitalmarkedets aktivitet samt forskellige stemmesystemer (Jungmann, 2006).
Fokus vil fremadrettet være på det kontinental europæiske og dermed også på det
governance system, som benyttes i dansk kontekst. Analysens konklusioner vil dog i
vidt omfang også gælde det anglo-saksiske one-tier system. Uanset typen af
governance system, er principal-agent problematikken aktuel hos de børsnoterede
selskaber. Ud fra forskellige tilgange er der forsket meget i ledelsens egeninteresser og
hvorledes disse interesser kommer til udtryk og dermed har betydning for, hvordan
virksomheder ledes. Auster & Sirower behandler i deres artikel fra 2002 13 den dynamik,
der er i spil ved M&A bølger og beslutninger. De opdeler forløbet i faser, hvor bl.a.
nogle makro faktorer skal være til stede, for at en opkøbsbølge finder sted. Men
artiklen angiver også, hvorledes lederens selvstændige interesse i forbindelse med
opkøbet er af stor betydning for, at det pågældende opkøb finder sted. Forbedrede
kompensationsordninger, øget magt og prestige fører til ledelsens ønske om empirie
bygning (Auster & Sirower, 2002). I en anden artikel af R. Roll (1986) 14 lanceres den
nu bredt anerkendte ’hybris hypotese’ En tese hvis pointe er, at ledere som har oplevet
hidtidig succes tenderer til at overvurdere egne evner og derfor lader virksomheden
indgå i opkøb som efterfølgende viser sig at være værdidestruerende frem for
værdiskabende.
13 Ellen R. Auster & Mark L. Sirower, The Dynamics of Merger and Acquisition Waves (2002).
14 Richard Roll, The Hubris Hypothesis of Corporate Takeovers, (1986).
46