26.10.2014 Views

Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kapitel 4. Værdiskabelse – for hvem?<br />

Til at vurdere kapitalfondenes evne <strong>til</strong> værdiskabelse, er det helt centralt at få<br />

afdækket, hvorledes værdiskabelse skal forstås, <strong>og</strong> efterfølgende hvilke aktører<br />

værdiskabelsen <strong>til</strong>falder.<br />

4.1 Aktionærerne<br />

I følge Sudarsnams (2003) udlægning er der forskellige rationaler bag fusioner <strong>og</strong><br />

opkøb. Det økonomiske <strong>og</strong> strategiske perspektiv søger at forklare opkøb som<br />

rationelle beslutninger, der tages med det formål at øge aktionærernes værdi.<br />

Værdiskabelsen sker via opnåelse af skala <strong>og</strong> scobe fordele, samt <strong>til</strong>gang af nye<br />

ressourcer <strong>og</strong> kompetencer (Prahalad & Hamel 1990, Sudarsnam, 2003). Fælles er, at<br />

det bagvedliggende rationale ved et opkøb er værdiskabelse for aktionærerne. Ens for<br />

det økonomiske <strong>og</strong> strategiske perspektiv er opfattelsen af en virksomhed som en<br />

hom<strong>og</strong>en beslutningsenhed, hvis primære hensigt er at maksimere virksomhedens <strong>og</strong><br />

dermed aktionærernes langsigtede profit (Sudarsnam, 2003: 38).<br />

4.2 Øvrige stakeholders<br />

Værdiskabelse for aktionærerne er d<strong>og</strong> ikke den eneste teoretiske synsvinkel <strong>til</strong> at<br />

anskue bevæggrundene <strong>til</strong> opkøb på. ’Finans Teori’ <strong>og</strong> ’Manager Perspektiver’ er to<br />

andre teoretiske <strong>til</strong>gange <strong>til</strong>, hvilke rationaler som ligger bag (Sudarsnam, 2003: 37).<br />

Modsat det økonomiske <strong>og</strong> strategiske nærmest ’black-box 10 ’ perspektiv, anskuer<br />

finans teorien <strong>og</strong> manager perspektiv <strong>til</strong>gangen virksomheden mere internt, <strong>og</strong><br />

betragter ’spillet’ mellem de forskellige interessenter som afgørende for de<br />

beslutninger, som træffes. Antagelsen om virksomheden, som en hom<strong>og</strong>en enhed er<br />

således ikke gældende her.<br />

Indenfor finans teorien argumenteres der for, at opdelingen mellem ledelse <strong>og</strong> ejerskab<br />

fører <strong>til</strong>, at n<strong>og</strong>le beslutninger [om opkøb] ikke vil være i aktionærernes interesse, men<br />

i højere grad i ledernes interesse (Sudarsnam, 2003: 52). Lederne kan eksempelvis<br />

opnå fordele som højere løn, øget prestige, etc. som følge af, at lederne efter et opkøb<br />

skal kontrollere en større virksomhed. Ræsonnementet er, at en række øvrige<br />

interessenter [stakeholders], herunder lederne af virksomhederne selv, har forskellige<br />

præferencer i forbindelse med et køb, <strong>og</strong> at disse ikke er uden betydning for udfaldet.<br />

10 Opfattelsen af virksomheden som en ’black-box’ er ideen om virksomheden som en samlet enhed. I en<br />

sådan betragtning er der altså ikke fokus på de forskellige interesser som eksisterer internt i virksomheden.<br />

29

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!