Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

formålsløs. Fondenes begrænsede ejerskabshorisont tyder på, at de på anden vis
skaber værdiforøgende ændringer i selskaberne.
For det andet er skatteskjoldet mere et udtryk for en skatteudsættelse end reel
skatteundgåelse. I det øjeblik fonden foretager exit fra selskabet og en gevinst
realiseres, vil fondens generelle såvel som begrænsede partnere beskattes af den
opnåede gevinst. Kritikere hævder her, at konstellationer med ejerskaber noteret i
forskellige lavtbeskatningsområder såsom Caymen Island sikrer, at gevinstens
beskatning reelt ikke finder sted (C. Amby i Nyrup, 2007: 138). En kritik, der hersker
megen uenighed omkring, og i vidt omfang synes drevet af politiske holdninger mere
end gennemarbejdede økonomiske analyser.
Interessen for kapitalfonde er i mediernes spalteplads ofte koncentreret om fondens
skatteforhold. Medlem af Europaparlamentet og tidligere statsminister fra
Socialdemokratiet, Poul Nyrup Rasmussen er i europæisk sammenhæng særlig aktiv i
denne henseende. Nyrup har i diverse rapporter og udgivelser medvirket til at få bl.a.
PE fondenes skatteforhold i søgelyset. Poul Nyrup Rasmussen opfatter overordnet set
fondene som usolidariske og anser deres tilstedeværelse som direkte årsag til negative
konsekvenser for de involverede virksomheder og forskellige grupper af stakeholders.
En af Nyrup Rasmussens pointer er, at fælles europæisk lovgivning vil sikre øget
gennemsigtighed og hindre fondenes muligheder for at søge i skatteskjul og
gældssætte sine virksomheder i det omfang, det sker i dag (JP, d.31.maj 2008).
Thomsen & Vinten (2008) deler ikke samme skepsis og påpeger, at ved private-toprivate
transaktionerne, som udgør den største andel, er det tvivlsomt, hvorvidt
ejerskiftet indebærer reduktion i gennemsigtigheden. I deres artikel undersøger de fire
specifikke forhold, som skal være tilstede for, at politisk intervention på kapitalfonds
området kan legitimeres. Tilstedeværelsen af market failure samt tilstrækkelig
information hos politikerne til at kunne gennemføre et sådant indgreb er blandt de
forhold som afdækkes. Forfatternes konklusion er klar. Der er ikke er behov for politisk
indgreb hverken til at reducere eller øge PE tilstedeværelsen (Thomsen & Vinten, 2008:
34). Meningerne og argumenterne er således mange og stikker i divergerende
retninger, hvilket indebærer, at konklusionen om PE fondenes skattebetaling ikke peger
i en entydig retning.
I dansk sammenhæng har kapitalfondene ikke et udpræget positivt ry for deres
skattebetalinger eller mangel på samme. Uagtet akademisk modvilje mod politisk
intervention gennemførte Regeringen således i 2007 et indgreb med det formål at
begrænse PE fondenes rentefradragsmuligheder. Indgrebet har begrænset fondenes
66