Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...
Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...
Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
praksis hører det d<strong>og</strong> <strong>til</strong> sjældenhederne, at metoden benyttes. Med de positive<br />
incitamentseffekter in mente er det måske overraskende. Forklaringen ligger formentlig<br />
i de forøgede lovgivningskrav om insiderhandel mm. som aktieselskaber er underlagt<br />
samt ledernes risikoaversion. Virksomhedsledere må således kun handle aktier i egen<br />
virksomhed i bestemte afgrænsede perioder omkring aflæggelse af kvartals-, halvårs<br />
samt årsregnskab, hvilket indskrænker m<strong>ulighed</strong>erne for at realisere et ønske om<br />
løbende at <strong>til</strong>passe porteføljen (Værdipapirhandelsloven). Endvidere vil en aktiebaseret<br />
incitamentsordning formentlig være forbundet med en kontraktuel klausul om, at<br />
aktierne ikke må sælges før samarbejdets ophør eller alternativt efter en på forhånd<br />
fastlagt tidsperiode, idet det vil være et negativt signal om virksomheden, at ledelsen<br />
sælger ud. Empiriske studier finder d<strong>og</strong> blandede resultater med hensyn <strong>til</strong> ændringer i<br />
CAR ved insider-handel (Seyhun, 1998 & Lakonishok <strong>og</strong> Lee, 2001)<br />
Alternativt kan forklaringen bunde i ledelsens risikoaversion. Lederen har i forvejen stor<br />
specifik risiko knyttet <strong>til</strong> virksomheden i form af sit job <strong>og</strong> ønsker derudover ikke at<br />
placere en betragtelig del af sin private formue i selskabet. Desuden sætter lederen<br />
<strong>og</strong>så sit rygte <strong>og</strong> dermed fremtidige jobm<strong>ulighed</strong>er i spil ved besiddelse af en ledende<br />
s<strong>til</strong>ling, da vedkommendes efterfølgende jobm<strong>ulighed</strong>er vil være determineret af<br />
nuværende præstationer (Leland & Pyle, 1977). For ledere i PE fonde forholder det sig<br />
en smule anderledes i kraft af partnernes betydelige involvering. Slår et opkøb således<br />
fejl, vil ansvaret ikke alene bæres af ledelsen, da det i omgivelserne anerkendes, at<br />
andre involverede har et stort medansvar. Ledelsen fremtidige [job]m<strong>ulighed</strong>er<br />
vurderes således ikke i så stor udstrækning som i <strong>til</strong>fældet med de børsnoterede<br />
selskabers ledelse at være afhængig af performance.<br />
Incitamentsbaseret aflønning er vidt udbredt blandt forskellige selskabstyper. Af<br />
forskellige årsager benytter aktieselskaber d<strong>og</strong> oftest optionsordninger, som kan have<br />
n<strong>og</strong>le uhensigtsmæssige sideeffekter, uagtet at der principielt ikke er n<strong>og</strong>et <strong>til</strong> hinder<br />
for, at der i mere udstrakt grad implementeres øget brug af medejerskab hos ledelsen.<br />
6.2.2 Det aktive ejerskabs betydning<br />
Konstruktionen, kapitalfondene benytter ved opkøb af hele eller majoritetsdele af<br />
selskaber, er ikke alene med <strong>til</strong> at minimere principal-agent problemerne. Foruden en<br />
ændring af aktieselskabets two-tier struktur samt forbedret incitamentsstruktur mellem<br />
ledelsen <strong>og</strong> ejernes interesse er fondenes managere typisk mere engagerede i,<br />
hvorledes virksomheden ledes. Det såkaldte aktive ejerskab. Et engagement - der<br />
grundet regler om insiderhandel <strong>og</strong> anden lovgivningsmæssig regulering - ikke i samme<br />
udstrækning er mulig at eksekvere hos de børsnoterede selskaber (Jensen, 2007: 15).<br />
50
Change language