Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

More documents

Recommendations

Info

forbindelse med udvælgelsen af kandidatvirksomheder er det uden tvivl en afgørende parameter for fremtidig succes, hvorledes kursen har bevæget sig frem mod købstidspunktet. Målt i price/earning [P/E] samt en konstrueret variabel, som afbilleder virksomhedens aktiekurs udvikling over de seneste 500 handelsdage, finder Betzer (2006), at sandsynligheden for at blive et PE opkøbsemne er større for de virksomheder, som har underpræsteret sammenlignet med markedet. Antallet af private equity transaktioner er imidlertid følsom overfor eksogene chok som den verserende kreditkrise. Dette illustrerer, at timingen gælder både eksternt men også med hensyn til targetvirksomhederne internt. Helt aktuelt er antallet af transaktioner i 2007 faldet for de to største nordiske fonde, EQT og Nordic Capital som resultat af den igangværende kreditkrise (Børsen, 29. maj 2008). Kapitalfonden ’Industri Kapital’, der under normale omstændigheder indgår handler til værdier på op mod 5-6 mia. kr. årligt, er også påvirket af det eksogene chok og har således ikke købt virksomheder i Norden i 2007. Administrerende direktør i kapitalfonden Axcel, Christian Frigast, understreger i følgende citat med alt tydelighed vigtigheden af, at timingen ikke blot med køb men også med exit-tidspunktet, som helt afgørende for Fondens ønske om værdiskabelse. ”Timingen af salg er væsentlig for vores resultatudvikling. I 2006 leverede vi et endnu højere resultat, simplethen fordi vi havde flere exit” (Adm. direktør i Axcel, Christian Frigast til Børsen den 29. maj 2008) De to kapitalfonde EQT og GS Capital Partners opkøb af ISS i 2005 følger i stor udstrækning ovenstående logik. ISS er før opkøbet en stor dansk børsnoteret servicevirksomhed, som under koncerndirektør Erik Rylberg ekspanderer kraftigt med organisk og i særdeleshed akkvisitiv vækst til følge. Teknologi-aktiernes dyk efter 2000 skiftet og efterdønningerne efter Terrorangrebet i New York 11. september 2001 går imidlertid ikke ISS-aktien forbi. Goodwill og overvejende immaterielle aktiver er hovedsageligt, hvad ISS opkøber ved sine mange opkøb, og med markedets på daværende tidspunkts generelle skepsis, er det opfattelsen, at markedet ikke ’forstår’ virksomhedens strategi (Vinten & Thomsen, 2008a: 8). I forskellige interview udtaler Rylberg undren over markedets reaktion på ISS resultater og forskellige opkøb. Trods pæne væksttal, en fremadskuende strategiplan under navnet create2005, hvor ISS målretter sig mod at blive opfattet som en samlet service-udbyder samt Erik Rylbergs EVA 19 -koncept, bliver ISS aktien handlet ned fra kurs 610 i år 2000 til et bundniveau omkring kurs 200 i 2003 [se figur 10.1] (Splid, 2007: 293). 19 Rylbergs Economic Value Added konceptet går på et øget fokus på måling af virksomhedens værdiskabelse. 82
Figur 10.1. ISS aktiens kursudvikling frem mod kapitalfondsopkøbet i 2005. Kilde: Spliid, 2007 Kursen vender som figuren angiver i mere positiv retning i løbet af 2003-2004, men det ændrer ikke, at de to kapitalfonde i 2005 med et bud på 470 kr. per aktie køber virksomheden til et samlet beløb væsentligt under værdien 3 år tidligere. Et bud som i øvrigt svarer til en præmie på ca. 30 procent sammenholdt med kursen inden budets offentliggørelse. Proposition 8: Target picking og timing af opkøb er et centralt element i fondenes værdiskabelsesstrategi. 10.2 Langsigtet kontra kortsigtet fokus? Kapitalfondenes tidsmæssige perspektiv med investeringerne er i lighed med skatteforholdene et element, som er offer for stor diskussion. Fondene opkøber virksomheder, opsplitter dem og frasælger enkeltdelene med fyringer og andre negative konsekvenser til følge lyder postulatet [se endvidere kapitel 9 for mere om konsekvenserne for stakeholderne]. Fondene anklages for manglende socialt ansvar og bl.a. tyske politikere sammenligner PE investeringernes metode med ”græshopper, som jo er kendte for at angribe i sværme, rippe afgrøderne for derefter at flyve videre til næste mark” (Vicekansler, Franz Müntefering i Spliid, 2008: 360). Nyrup støtter ovenstående opfattelse og kritiserer fondene for deres kortsigtede fokus med udelukkende shareholder value for øje. En gældsdomineret kapitalstruktur er yderligere medvirkende til kortsigtet fokus, da store renteomkostninger kræver øjeblikkelig frigivelse af kapital lyder kritikken (Melody i Nyrup, 2007: 104). Jensen (1986) angiver, 83
Page 1 and 2:
Afleveringsdato: Den 26. september
Page 3 and 4:
KAPITEL 1. INDLEDNING..............
Page 5 and 6:
Kapitel 1. Indledning 1.1 Baggrund
Page 7 and 8:
Hvem opkøbte eksempelvis de to sto
Page 9 and 10:
I en analyse af hvordan kapitalfond
Page 11 and 12:
1.4.1 Kapitalfonde, Venture Kapital
Page 13 and 14:
Figur 1.3 Illustration af debt push
Page 15 and 16:
Kapitel 2. Hvad er private equity?
Page 17 and 18:
herefter igen så småt at tage far
Page 19 and 20:
Med afsæt i en vurdering af potent
Page 21 and 22:
overvågningsalternativer, kan begr
Page 23 and 24:
almindelighed og de pågældende GP
Page 25 and 26:
Kapitel 3. Teori afsnit De følgend
Page 27 and 28:
indsats og det observerbare output
Page 29 and 30:
semipermanently to the firm” (Wer
Page 31 and 32:
Kapitel 4. Værdiskabelse - for hve
Page 33 and 34: ”Only a separate and ´selective
Page 35 and 36: Kapitel 5. Targetvirksomhederne - e
Page 37 and 38: 5.1 Børsnoterede virksomheder Uagt
Page 39 and 40: [CAPEX] føre til værdiskabelse. E
Page 41 and 42: Proposition 1: Børsnoterede potent
Page 43 and 44: Salg til industriel eller finansiel
Page 45 and 46: hvorfor disse targetvirksomheder ik
Page 47 and 48: Kapitel 6. Kapitalfonde begrænser
Page 49 and 50: Anden forskning afdækker lignende
Page 51 and 52: ejerskabet efter et PE opkøb konce
Page 53 and 54: For ledelsen betyder det aktive eje
Page 55 and 56: For børsnoterede selskaber betyder
Page 57 and 58: Sammenholdt med den gennemsnitlige
Page 59 and 60: 7.1 Delkonklusion En ressourcebaser
Page 61 and 62: Jensens tilgang bidrager med et cen
Page 63 and 64: optage yderligere gæld. Modviljen
Page 65 and 66: etaling end egenkapitalhaverne. Int
Page 67 and 68: 8.4 Forøget skatteskjold? Foruden
Page 69 and 70: fradragsmuligheder ved at indføre
Page 71 and 72: Kapitel 9. Ekspropriering af andre
Page 73 and 74: af ikke kerneaktiviteter og dermed
Page 75 and 76: de ’ubehagelige’ beslutninger,
Page 77 and 78: 9.2.3 Kvalitative ændringer Det ka
Page 79 and 80: 9.5 Delkonklusion Skatteoptimering
Page 81 and 82: Kapitel 10. Andre værdiskabelsesel
Page 83: til at være knap 5 procent større
Page 87 and 88: (Thomsen & Vinten, 2008: 19). Sidst
Page 89 and 90: i ’alternative’ investeringer s
Page 91 and 92: 10.4.1 Fordele såvel som ulemper F
Page 93 and 94: Der er ingen tvivl om, at kapitalfo
Page 95 and 96: tilstedeværelsen af begrænset rat
Page 97 and 98: selvfølgelig er bevidste om, men s
Page 99 and 100: afkast. Med over det dobbelte i afk
Page 101 and 102: med potentiale for værdiskabelse f
Page 103 and 104: tilførsel af kapital, ændret kapi
Page 105 and 106: At fondene fremadrettet vil åbne m
Page 107 and 108: Kapitel 13. Litteraturliste Bøger
Page 109 and 110: OECD (2007): The implication of alt
show all

Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?