Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

For ledelsen betyder det aktive ejerskab helt konkret, at partnerne repræsenteret i
bestyrelsen i mere udstrakt grad inddrages i større beslutninger. Endvidere har fondens
bestyrelse med et generelt større branchekendskab mere viden om og holdning til, i
hvilken retning virksomheden skal bevæges. For ledelsen betyder det en stigende
bevidsthed om, at der bliver holdt øje med de beslutninger, der træffes, hvorfor
incitamentet til at forfølge egne interesser på bekostning af ejerne minimeres
yderligere.
Forskellige akademiske analyser af børsnoterede selskabers bestyrelse efterlader et
broget indtryk af deres rolle. Formelt er intentionen, at bestyrelsens medlemmer
vælges af aktionærerne, og at medlemmernes fornemste opgave er at varetage
aktionærernes interesse ved at overvåge ledelsens beslutninger. Men virkeligheden er
ofte en anden. Via en avanceret opstillet model undersøger Hermalin & Weisbach
(1998), hvorvidt hensigten med bestyrelsens rolle er gældende i praksis. Konklusionen
på deres analyse er, at stærke ledere formår at opbygge en position, hvor det reel set
bliver ledelsen, som udpeger kandidaterne til bestyrelsen, hvorefter aktionærernes rolle
indskrænkes til et valg mellem ledelsens kandidater. (Hermalin & Weisbach, 1998). En
grundlæggende forskel fra den formelle intention. Argumentet i artiklen er, at når en
leder over en længere periode har præsteret gode resultater, falder incitamentet for
bestyrelsen til at overvåge vedkommende intensivt. Ræsonnementet er, at bestyrelsen
har opnået et kendskab til ledelsens evner i kraft af hidtidige præstationer, og at øget
kendskab i form af fortsat intensiv overvågning vil betyde, at marginalomkostningerne
herved overgår marginalgevinsten. For virksomheder, der underpræsterer, og hvor
ledelsen fyres som resultat heraf, vil bestyrelsens incitament til overvågning derimod
være større. Stærke ledere betyder således svagere bestyrelser og omvendt (Ibid.).
Hermanlin & Weisbachs (1998) konklusioner karikerer bestyrelsens rolle. Det ændrer
dog ikke ved, at der for en række børsnoterede selskaber gælder, at aktionærerne i en
vis forstand har mistet kontrollen over deres egen virksomhed til ledelsen. Og
beslutninger derfor træffes dels af hensyn til ønsket om værdiskabelse for investorerne
og dels ledelsens egennyttemaksimerende præferencer.
PE fondenes aktive ejerskab herunder partnernes stærke engagement betyder, at
ovenstående problemer reduceres betragteligt. Bestyrelsens sammensætning ændres
med deltagelse af partnerne selv samt andre udvalgte medlemmer, og risikoen for at
ledelsen overtager magten marginaliseres. Partnerne har behov for at klare det godt,
for der skal løbende oprettes nye fonde, og her er et godt renommé helt afgørende.
51