Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

ejerskabet efter et PE opkøb koncentreret hos én enhed, nemlig kapitalfonden, og med
de koncentrerede fordele herved skaber det mulighed for at undgå de free ride
problemer, som mange børsnoterede selskaber oplever (Olson, 1965).
6.2.1 Incitamentsbaseret aflønning
Ledelsen af de kapitalfondsejede selskaber forfølger også egeninteresser. For at sikre at
disse interesser i så vidt mulig omfang er i overensstemmelse med partnernes,
iværksættes der ved overtagelse en incitamentsbaseret aflønningsform, som implicerer,
at ledelsen får medejerskab i virksomheden. I de fleste tilfælde er dette ikke blot en
mulighed for ledelsen men et krav, da det er en central del af fondenes
værdiskabelsesstrategi (Spliid, 2007: 25). Eksempelvis har ISS nuværende adm.
direktør, Jørgen Lindegaard købt ejerandele svarende til ca. 10 mio. kr. i forbindelse
med sin ansættelse som CEO efter Erik Rylberg (Børsen, 28. Februar 2008). Hermed vil
gennemførelse af negative NPV investeringer ikke blot ramme investorerne men også
ledelsens private formue. Empire building samt andre uhensigtsmæssige
ledelsesincitamentsproblemstilinger begrænses herved.
Aktieselskaberne benytter også incitamentsbaseret aflønning. Det sker dog overvejende
via diverse optionsordninger, hvilket indebærer en fundamental forskel fra egentlig
medejerskab i incitamentsstrukturen. For det første indskyder ledelsen ikke selv et
beløb ind, når der tilbydes en optionsordning. Der foretages altså ikke nogen
investering. Ved et efterfølgende ugunstigt forløb hos selskabets aktier, vil ledelsen blot
undlade at udøve sine optioner, og har dermed reelt ikke påtaget sig nogen risiko i
forhold til virksomhedens performance. Ledelsen har således ’limited downside’. For det
andet vil ledelsens optioner selvsagt have størst værdi, hvis aktiekursen stiger meget,
og upside er således ’unlimited’. Kombinationen med limited downside og unlimited
upside kan for aktionærerne have nogle negative effekter, da ledelsen kan tendere mod
at blive for risikovillig. Ejerne såvel som ledelsen vil have interesse i at styrke
selskabet, så aktiekursen stiger, men idet ledelsen ikke har påtaget sig nogen risiko,
kan det lede til at meget risikable investeringer foretages. Et problem hvis logik følger
finansieringslitteraturens klassiske ’asset substitution’ problem, hvor nogle mere
risikovillige egenkapitalejere fristes til at ekspropriere de mere risikoaverse gældsejere
ved at gennemføre nogle mere risikable investeringer (Grinblatt & Titman, 2002: 569).
Egenkapitalejernes motivation ligger i, at de opnår gevinsten ved succes samtidig med,
at de som investorer i alle tilfælde ikke risikerer mere end det investerede beløb.
Kapitalfondes benyttelse af ledelsesmedejerskab frem for optionsordninger, er således
med til at minimere agentomkostningerne. Principielt er der ikke noget til hinder for, at
børsnoterede virksomheder benytter samme praksis med ledelsesmedejerskab. I
49