Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

(Betzer, 2006: 1). Fokus på cashflow samt kapitalstrukturændringer er elementer i en
sådan værdiskabelsesstrategi. Blandt de varierende typer af targetvirksomheder har
der således over tid været en række gennemgående kendetegn.
Trods de historisk forskellige idealtypiske targetvirksomheder, indgår de mange
bevæggrunde oftest i større eller mindre udstrækning som input til en samlet
vurdering, som i dag ligger til grund for valget mellem opkøb og ikke opkøb.
Blandt de forskellige opkøb sondres der mellem opkøb af virksomheder, som er
børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder. En række af de kriterier, som ligger
til grund for et køb af en børsnoteret henholdsvis en ikke-børsnoteret virksomhed er de
samme. Kapitlets videre opbygning er opdelt på de to hovedgrupper for at fremhæve
de forskelligheder, der eksisterer. Foruden faktuelle parametre indikerer aktuel
forskning endvidere, at informationsniveauet er af afgørende betydning for hvilken type
virksomhed, der købes. Er kendskabet til virksomheden og branchen i øvrigt beskeden,
vil valget ofte falde på en børsnoteret virksomhed, da der her er mere offentlig
tilgængelig information end ved en unoteret privatejet virksomhed. Risikoen for
adverse selection minimeres herved.
For opkøbsvirksomheder eller PE fonde med stor opkøbserfaring og industrikendskab,
vil risikoen ved køb af private virksomheder være mindre (Capron & Shen, 2007: 894).
Capron og Shens artikel 11 forfølger argumentet med, at informationsniveauet er
afgørende faktor for, hvilken virksomhedstype der opkøbes. Der hersker i følge
forfatterne et grundlæggende trade-off mellem information og en ’private-firm discount’
som køberne må afveje, inden en købsbeslutning foretages (Capron & Shen, 2007:
893). Enten prioriteres høj information, hvorved en børsnoteret virksomhed er at
foretrække, eller også købes unoterede selskaber, som handler til en discount i kraft af
fraværet af tilstrækkelig mængde troværdig information. En omfattende due-diligence
undersøgelse inden et opkøb gennemføres sikrer dog, at informationsforskellen mellem
børsnoterede henholdsvis ikke-noterede selskaber mindskes og dermed nuancerer
Capron og Shens (2007) pointe. At det i øvrigt er lettere at få adgang til at gennemføre
en omfattende due-diligence hos private virksomheder understreger nuanceringen.
Informationsniveauet betydning som parameter anerkendes, men dette kapitel vil
fremadrettet mere indgående kigge på de mere håndgribelige faktorer, som afvejes før
en kapitalfond eller anden [industriel] køber træffer en eventuel købsbeslutning.
11 Capron & Shen, Acquisitions of private vs. publiv firms: Private information, target selection, and acquirer
returns (2007).
34