Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...
Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...
Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kapitel 9. Ekspropriering af andre stakeholders<br />
Kapitalfondenes ry <strong>og</strong> rygte er som tidligere beskrevet ikke lige godt i forskellige<br />
sammenhænge. Politisk er Nyrup Rasmussen i europæisk sammenhæng forgangsmand<br />
for en interventionspolitisk <strong>til</strong>gang, hvor den primære intention er at øge den politiske<br />
kontrol <strong>og</strong> begrænse fondenes handlem<strong>ulighed</strong>er (Rasmussen, 2007). I den bredere<br />
offentlighed er <strong>til</strong>stedeværelsen af dels usikkerhed <strong>og</strong> dels uvidenhed om fondenes<br />
formål <strong>og</strong> hensigt med virksomhedsopkøbene fremherskende. Et faktum som ikke<br />
mindst i en dansk kontekst betyder eksistensen af en udbredt grad af<br />
mistænkeliggørelse af fondene. Kritikken hviler overvejende på den manglende<br />
information, som er kendetegnene om fondenes virke, men <strong>og</strong>så på opfattelsen af, at<br />
et øget fokus på værdiskabelse for ejerne sker på bekostning af øvrige grupper af<br />
virksomhedens interessenter. I en neoliberal verden med fuldstændig <strong>og</strong> lige<br />
konkurrence samt ens adgang <strong>til</strong> information vil et ensidigt shareholder value fokus<br />
være acceptabelt. Problemet er, at et ufuldkomment marked med uigennemsigtighed<br />
<strong>og</strong> asymmetrisk fordelt information er en mere relevant beskrivelse af det virkelige liv,<br />
hvilket indebærer, at shareholder perspektivet har negative konsekvenser for andre<br />
grupper samt <strong>ulighed</strong> <strong>til</strong> følge (Rasmussen, 2007: 19). Følgende afsnit vil søge at<br />
analysere de effekter virksomhedens forskellige stakeholders oplever som følge af et<br />
opkøb. De umiddelbare <strong>og</strong> dermed kortsigtede konsekvenser vil lanceres, men <strong>og</strong>så<br />
opkøbets langsigtede effekter diskuteres for at give et mere indgående <strong>og</strong> nuanceret<br />
billede.<br />
9.1 Samfundet – ændret skattebetaling<br />
”For at sikre maksimale afkast har kapitalfondene skabt en hel ny kultur for investeringerne, hvor alle<br />
’omkostninger’ bliver trukket fra i det opkøbte selskabs skattepligtige indtægter. Det er en dyr forretning for<br />
statskassen. Og det er i længden en trussel mod de europæiske velfærdssamfund”<br />
(Amby i Rasmussen, 2007: 123)<br />
Ovenstående citat illustrerer den gennemgående politiske kritik, som kapitalfondene er<br />
ofre for fra bred politisk side. Et kritikpunkt der d<strong>og</strong> skal bemærkes ikke deles af ’alle’<br />
politikere, men er udtryk for en socialdemokratisk <strong>og</strong> gennemgående mere<br />
venstreorienteret politisk positionering. Kritikkens fundament bygger på fondenes<br />
gennemførelse af en ændret <strong>og</strong> kraftig gældsforøget kapitalstruktur i forlængelse af<br />
købet. Et faktum som jævnfør afsnit 8.4 betyder, at skatteskjoldet forøges <strong>og</strong><br />
virksomhedens hidtidige skattebetalingsniveau reduceres. Anken er, at kapitalfondene<br />
alene skaber værdi for deres investorer som følge af reduktionen i skattebetaling, <strong>og</strong><br />
dermed indirekte modtager subsidier fra offentlig side <strong>til</strong> gennemførelse af<br />
investeringen (Rasmussen, 2007 samt Kaplan m.fl., 1989: 1). Som kritikken angiver,<br />
69
Change language