Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

Er de nødvendige juridiske klausuler imidlertid ikke indgået rettidigt, har eksisterende
obligationsejere stor risiko for at lide et tab. Kapitalfondenes kraftige gearing af
kapitalstrukturen indebærer, at gælden bliver mere risikabel. De nye gældsejere bliver
kompenseret for risikoen med en tilsvarende højere rente, mens de eksisterende
obligationsejere oplever, at kursværdien for deres obligationer falder markant.
Problemet er, at uden klausuler kan den nye gæld optages sideordnet med den
eksisterende, hvilket med ét forøger den gennemsnitlige gælds risikosituation. ISS
obligationsejere oplevede dette scenarie ved EQTs og Goldman Sachs [GS] opkøb af
selskabet. Umiddelbart efter at de to kapitalfonde den 29. marts meddeler, at de har
budt på ISS styrtdykker obligationerne i omegnen af 20 kurspoint. Efter opkøbets
realisering er nettotabet som følge ISS kredit nedgradering et umiddelbart tab på 2,8
mia. kr. (Spliid, 2007: 329). Et enormt tab som afføder stor kritik af fondenes ageren.
De har imidlertid kun overtrådt et moralsk og ikke et juridisk kodeks, men i europæisk
sammenhæng har behandlingen af ISS obligationsejere haft opmærksomhed og
betydet, at andelen af virksomhedsobligationer forsynet med en COC-klausul er steget
fra 7 til 32 procent i løbet af 14 måneder (Ibid.: 365). I realiteten er gældsejernes tab
en omfordeling til aktionærerne. Som EQT og GS udtaler er de villige til at betale en
samlet pris for ISS til dens ejere [gælds- såvel som egenkapitalejere]. Partner i EQT,
Ole Andersen, angiver sin position meget præcis i følgende citat i forbindelse med ISS
opkøbet:
”Vi ville ikke gøre noget, der anses for at være forkert. Vi fik også at vide, at hvis vi lukkede lys ind i
transaktionen, var der andre mulige budgivere, der ville presse os ud øjeblikkeligt. Hvis vi gav noget til
nogen, som vi ikke behøvede at give noget, ville der blive mindre til aktionærerne, og andre kunne komme
ind og overbyde os. Vi havde for så vidt ikke noget imod at give noget til obligationsejerne, men hvis vi
samtidig skulle give den fulde pris på aktierne, hang det hele ikke længere sammen”
(Ole Steen Andersen i Spliid, 2007: 363).
Kreditorerne er således i nogen udstrækning udsat for ekspropriering i forbindelse med
PE opkøb.
9.4 Lederne
Kapitel 6 behandlede mere indgående, hvorledes PE ejerskabet betyder minimering af
agentomkostningerne som følge af de bedrede incitamentsstrukturer, den øgede
kontrol med ledelsen [aktive ejerskab] samt gældsdisciplineringen. Ledernes
egenrådighed indskrænkes således som udgangspunkt ved opkøb, og der flyttes derved
værdi fra lederne til investorerne i form af reduceret ’slack’.
76