26.10.2014 Views

Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Anden forskning afdækker lignende resultater <strong>og</strong> med antagelse om<br />

nyttemaksimerende økonomisk rationelle individer, er pointen, at ledelsen ikke alene<br />

forfølger en kontraktuel forpligtelse indgået med virksomhedens ejere, men <strong>og</strong>så<br />

<strong>til</strong>stræber at maksimere egne selvstændige interesser (Jensen & Meckling, 1986: 12).<br />

De fleste børsnoterede selskaber anerkender det faktum, at ledelsen har selvstændige<br />

præferencer. Bred accept heraf betyder, at der indgås detaljerede kontrakter <strong>og</strong><br />

etableres overvågningsmekanismer i det omfang, det er muligt jævnfør<br />

agentomkostningsdefinitionen (Ibid.). Der er imidlertid forskel på, hvorledes de<br />

forskellige børsnoterede selskaber kan håndtere agentomkostningerne For de<br />

kontinentale selskaber er der ofte <strong>til</strong>stedeværelse af en dominerende storaktionær<br />

(Betzer, 2006: 3). Et mere koncentreret ejerskab vil jævnfør M. Olson betyde, at en<br />

sådan [gruppe] storaktionær vil have interesse i mere indgående at følge selskabet<br />

herunder ledelsens beslutninger. På den måde vil storaktionæren have en vis kontrol.<br />

Kort sagt vil <strong>til</strong>stedeværelsen af en storaktionær betyde, at agentomkostningerne<br />

holdes nede (Ibid.).<br />

For en børsnoteret virksomhed karakteriseret ved en atomistisk ejerskabsstruktur<br />

bestående af mange mindre private investorer, vil de enkelte aktionærer ikke have<br />

incitament <strong>til</strong> at benytte private ressourcer på at overvåge ledelsen. Free ride<br />

problematikken bliver fremtrædende, idet det ganske enkelt bliver for<br />

omkostningskrævende for den enkelte sammenlignet med den potentielle gevinst, som<br />

virksomheden kan opnå ved at følge ledelsens beslutninger mere indgående (Olson,<br />

1965). Et klassisk kollektivt handlingsproblem. Ejerne er udenfor indflydelse <strong>og</strong> ”Børsen<br />

er en finansieringskilde på linie med banklån <strong>og</strong> obligationsmarkedet, <strong>og</strong> aktionærerne<br />

betragtes efterhånden som investorer, ikke som ejere.” (Spliid, 2007: 18).<br />

6.2 PE ejerskabet løser agentproblemer<br />

Et gammelt kapitalistisk princip lyder, at ”Den enes død er den andens brød” <strong>Private</strong><br />

equity fondene vil givetvis ikke anerkende, at dette citat illustrerer deres virke, men<br />

uanset forskellige præferencer for talemåden karikerer udtrykket et billede af fondenes<br />

<strong>til</strong>gang. Kapitalfondene søger netop de børsnoterede selskaber, hvorom det gælder, at<br />

agentproblemerne er mest udtalte, for derved at fange det værdipotentiale, som er<br />

destrueret med agentomkostningerne (Jensen, 2007: 5).<br />

47

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!