Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

fradragsmuligheder ved at indføre et loft for gældsniveauet, der kan trækkes fra.
Ændringer som TDC offentligt kommenterede har betydet øget skattebetaling i
omegnen af en mia. kr. Men også et lovindgreb som øvrige større danske
aktieselskaber har beklaget sig over, da indgrebet ikke alene har ramt PE sektoren.
Kapitalfondenes skatteforhold er uden tvivl af bred interesse. For PE fondenes
perspektiv er der dog heller ikke tvivl om, at de muligheder der ligger i rentefradraget
bidrager til værdiskabelsen. Øvrige selskaber har ligeledes med antagelse om ens
skatteforhold samme interesser, men som angivet tidligere er der ligeledes stærke
forhold som sikrer, at de børsnoterede selskaber ikke gældsætter sig i samme omfang
(Myers & Majluf, 1984). Udnyttelsen af skatteskjoldet i det omfang PE fondene benytter
er således ikke en unik værdiskabelses mulighed, men idet øvrige selskabstyper
sjældent gældssætter sig i samme omfang, opnår børsnoterede såvel som private
virksomheder ikke samme fordel af skatteskjoldet.
8.5 Delkonklusion
Kapitalstrukturændringer er et helt centralt element i kapitalfondenes strategi efter
opkøb af en virksomhed. Ved gennemførsel af et LBO opkøb og efterfølgende
gennemførsel af et debt push down kanaliserer fondene gæld ned i den opkøbte
virksomhed med en gearet kapitalstruktur til følge. Kapitalfondene opnår herved en
incitamentsforbedrende effekt i kraft af gældens disciplerende egenskaber i forhold til
ledelsen (Jensen, 1986). Dernæst er renteomkostninger fradragsberettigede, hvilket
betyder, at et øget skatteskjold benyttes ved den kraftige gældssætning med antagelse
om en tilpas stor før skat indtjening. Afkastkravet falder nominelt ved substitution af
dyrere egenkapital med billigere gæld. Inddrages egenkapitalens såvel som gældens
øgede kapitalafkastningskrav som følge af den øgede risiko, der pålægges, er
nettoeffekten imidlertid, at der ikke ligger et latent værdiskabelsespotentiale i
kapitalstruktursændringen.
I vurderingen af hvorvidt værdiskabelsespotentialet er unikt for kapitalfondenes
ejerskabsstruktur blev det sandsynliggjort, at det ikke er tilfældet. Øvrige
ejerskabskonstellationer herunder særligt børsnoterede selskaber har i kraft af nogle
informationsasymmetri og adverse selection problemer dog ikke samme mulighed for
at tilpasse kapitalstrukturen uden afledte negative konsekvenser. Negativ signal
forbundet med aktieemission samt pecking order rækkefølgen betyder, at det ikke er
ønskeligt for børsnoterede selskaber med en så gældsfiansieret struktur. Meyers og
Majlufs konklusioner bidrog til en forståelse af, hvorfor der også for kapitalfondene er
67