Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

More documents

Recommendations

Info

Idet private equity fonde finansierer opkøbene med en substantiel mængde gæld benævnes de Leveraged Buyouts [LBOs]. Undersøgelser foretaget af professor S. Kaplan viser, at gældsniveauet efter opkøb øges betragteligt. Tilbage i 1980’erne, hvor kapitalstruktursændringer særligt var i fokus, ændredes gældsandelen sig gennemsnitlig fra 20 procent til 90 procents i undersøgelsens registrerede handler (Kaplan, 2007: 11). Nutidens opkøb er mere orienteret mod det Kaplan benævner ’operationel engineering’. Men LBO metoden er fortsat herskende blot i mindre udpræget grad hvor gældsniveauet ligger omkring 60-70 procent. Den optimale sammensætning af fremmed- og egenkapital afhænger i følge den danske brancheorganisation, DVCA, generelt af to forhold. For det første påvirkes sammensætningen af graden af udsving i virksomhedernes indtjening. Et argument, som styrker hvorfor fondene primært vælger stabilt performende targetvirksomheder, hvilket kapitel 4 behandler nærmere. For det andet påvirker sandsynligheden for, at ejerne hurtigt træder til med yderligere egenkapital hvis det skulle blive nødvendigt den optimale kapitalstruktursammensætning (DVCA, 2008: 18). Med tilsagn fra fondens investorer har kapitalfonden i princippet altid et yderligere kapitalberedskab til rådighed, hvis der skulle opstå et behov herfor. Til sammenligning skal børsnoterede selskaber igennem en mere tids- og omkostningstung proces, hvor midlerne skal rejses på børsen. Et faktum, som indebærer, at kapitalfondene alt andet lige har brug for mindre egenkapital end børsnoterede selskaber. Det kan måske undre, at store institutionelle investorer ikke vælger at investere direkte i de pågældende virksomheder. Herved ville de generelle partnere blive overflødiggjort, og investorerne vil kunne spare de store honorarbetalinger. Foruden mangel på den nødvendige mængde ekspertise, er der to grundlæggende problemer, som medvirker til, at investorerne i 80 procent af tilfældene investerer via det begrænsede partnerskab og kun i 20 procent af tilfældene vælger at investere direkte i selskaberne (Fenn, et. al., 1997: 43). For det første er der nogle såkaldte ’sorting’ problemer i forbindelse med valg af opkøbsvirksomhed. De hidtidige ejere og ledere af virksomheden har selvsagt større viden og kendskab til den pågældende virksomhed, og som resultat heraf vil der være en tendens til, at de positive perspektiver betones mere end virksomheden eventuelle vanskeligheder (Fenn, et. al., 1997: 44). For det andet er der nogle indlejrede incitamentsproblemer forbundet med virksomhedens daglige aktiviteter, hvor ledernes interesser som tidligere omtalt ikke altid er overensstemmende med virksomhedens ejere. Problemet er, at virksomhedslederne har mange muligheder for at handle til egen fordel på bekostning af sine ejere. Forskellige tiltag, som en tilpasset kapitalstruktur og opsætning af forskellige 18
overvågningsalternativer, kan begrænse incitamentsproblemerne og de tilhørende agentomkostninger (Jensen & Meckling, 1976: 27). Sorting og incitamentsproblemer ved direkte investering kan samlet indebære så store omkostninger for investorerne, at de langt overstiger omkostningerne forbundet med at have mellemmænd i form af GP involveret. GP optræder som en samlet og professionel enhed og kan i modsætning til en gruppe forskellige investorer lettere imødekomme både sorting og incitamentsproblemerne (Thomsen & Vinten; 2008: 6). Endvidere opnår store institutionelle investorer en mere diversificeret portefølje ved et fondsengagement. Med mere kapital tilgængelig kan fondene alt andet lige i større udstrækning sprede investeringen blandt flere og forskelligartede selskaber. Figur 2.2 illustrerer de to grundlæggende forskellige tilgange til private equity investeringer. Enten via det begrænsede partnerskab og oprettelsen af en kapitalfond [B] eller alternativt ved, at investorerne investerer direkte i virksomheden [A]. Figur 2.2 Private equity på to forskellige metoder A INVESTOR B INVESTOR (BEGRÆNSET PARTNER) PRIVAT EQUITY FOND (GENERAL PARTNER) TARGET- VIRKSOMHED TARGET- VIRKSOMHED TARGET- VIRKSOMHED Kilde: Thomsen og Vinten, 2008 Efter general partnere har fået tilkendegivelse fra det nødvendige antal begrænsede partnere, kan fonden etableres. Det er GP, som forestår screeningen af potentielle target virksomheder, og som efter opkøb er involverede i det aktive ejerskab. Det beløb som investorerne har givet tilsagn om, forlanger kapitalfonden ikke indbetalt af en gang. Der indbetales i stedet løbende. Fonden identificerer egnede investeringsobjekter, ligesom fonden tilsvarende udbetaler løbende til investorerne, efterhånden som virksomhederne sælges (Spliid, 2007: 36). For at sikre en vis grad af risikospredning, investerer en fond typisk i en række forskellige virksomheder. I fagsprog taler man om, at J-kurve-effekten beskriver likviditetsforløbet. I løbet af de første 4-5 år trækker fonden penge indenfor det interval, som investorerne har givet 19
Page 1 and 2: Afleveringsdato: Den 26. september
Page 3 and 4: KAPITEL 1. INDLEDNING..............
Page 5 and 6: Kapitel 1. Indledning 1.1 Baggrund
Page 7 and 8: Hvem opkøbte eksempelvis de to sto
Page 9 and 10: I en analyse af hvordan kapitalfond
Page 11 and 12: 1.4.1 Kapitalfonde, Venture Kapital
Page 13 and 14: Figur 1.3 Illustration af debt push
Page 15 and 16: Kapitel 2. Hvad er private equity?
Page 17 and 18: herefter igen så småt at tage far
Page 19: Med afsæt i en vurdering af potent
Page 23 and 24: almindelighed og de pågældende GP
Page 25 and 26: Kapitel 3. Teori afsnit De følgend
Page 27 and 28: indsats og det observerbare output
Page 29 and 30: semipermanently to the firm” (Wer
Page 31 and 32: Kapitel 4. Værdiskabelse - for hve
Page 33 and 34: ”Only a separate and ´selective
Page 35 and 36: Kapitel 5. Targetvirksomhederne - e
Page 37 and 38: 5.1 Børsnoterede virksomheder Uagt
Page 39 and 40: [CAPEX] føre til værdiskabelse. E
Page 41 and 42: Proposition 1: Børsnoterede potent
Page 43 and 44: Salg til industriel eller finansiel
Page 45 and 46: hvorfor disse targetvirksomheder ik
Page 47 and 48: Kapitel 6. Kapitalfonde begrænser
Page 49 and 50: Anden forskning afdækker lignende
Page 51 and 52: ejerskabet efter et PE opkøb konce
Page 53 and 54: For ledelsen betyder det aktive eje
Page 55 and 56: For børsnoterede selskaber betyder
Page 57 and 58: Sammenholdt med den gennemsnitlige
Page 59 and 60: 7.1 Delkonklusion En ressourcebaser
Page 61 and 62: Jensens tilgang bidrager med et cen
Page 63 and 64: optage yderligere gæld. Modviljen
Page 65 and 66: etaling end egenkapitalhaverne. Int
Page 67 and 68: 8.4 Forøget skatteskjold? Foruden
Page 69 and 70: fradragsmuligheder ved at indføre
Page 71 and 72:
Kapitel 9. Ekspropriering af andre
Page 73 and 74:
af ikke kerneaktiviteter og dermed
Page 75 and 76:
de ’ubehagelige’ beslutninger,
Page 77 and 78:
9.2.3 Kvalitative ændringer Det ka
Page 79 and 80:
9.5 Delkonklusion Skatteoptimering
Page 81 and 82:
Kapitel 10. Andre værdiskabelsesel
Page 83 and 84:
til at være knap 5 procent større
Page 85 and 86:
Figur 10.1. ISS aktiens kursudvikli
Page 87 and 88:
(Thomsen & Vinten, 2008: 19). Sidst
Page 89 and 90:
i ’alternative’ investeringer s
Page 91 and 92:
10.4.1 Fordele såvel som ulemper F
Page 93 and 94:
Der er ingen tvivl om, at kapitalfo
Page 95 and 96:
tilstedeværelsen af begrænset rat
Page 97 and 98:
selvfølgelig er bevidste om, men s
Page 99 and 100:
afkast. Med over det dobbelte i afk
Page 101 and 102:
med potentiale for værdiskabelse f
Page 103 and 104:
tilførsel af kapital, ændret kapi
Page 105 and 106:
At fondene fremadrettet vil åbne m
Page 107 and 108:
Kapitel 13. Litteraturliste Bøger
Page 109 and 110:
OECD (2007): The implication of alt
show all

Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?