26.10.2014 Views

Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

hvorfor disse targetvirksomheder ikke <strong>og</strong>så er attraktive for andre end PE selskaberne,<br />

<strong>og</strong> at kapitalfondene dermed vanskeligt vil kunne købe dem.<br />

Mange industrielle selskaber er som omtalt <strong>og</strong>så interesseret i ekspansion herunder<br />

akkvisitiv vækst, hvis de korrekte omstændigheder er <strong>til</strong> stede. Som argumenteret for i<br />

afsnit 5.2.1.1 er industrielle købere ofte i spil med interesse ved potentielle<br />

salgssituationer, men engagementet er fortrinsvis koncentreret i <strong>og</strong> omkring<br />

tidspunkter, hvor industrivirksomheden oplever succes. I følge M. Porter sikrer tre tests<br />

af et potentielt opkøb, hvorvidt det vil resultere i værdiskabelse for aktionærerne eller<br />

ej. Det gælder 1) Attraktivitetstesten, 2) Cost-of-entry testen <strong>og</strong> 3) Better-off testen<br />

(Porter, 1998: 128). Foruden et sådant værdiskabelsestjek, kræver et industrielt<br />

opkøb, at den <strong>til</strong>strækkelige mængde kapital kan anskaffes, hvilket som ofte betyder,<br />

at det kun er i gode <strong>og</strong> dermed dyre tider, at industrielle investorer køber op. Opfyldes<br />

Porters tre test, <strong>og</strong> kan andre interesserede ikke leve op her<strong>til</strong> er den pågældende<br />

virksomhed, jævnfør ’bedste ejer’ hypotesen, virksomheden, som vil opnå størst værdi<br />

ved købet, hvorfor der i sådant <strong>til</strong>fælde <strong>og</strong>så vil kunne betales den største pris <strong>til</strong> de<br />

eksisterende aktionærer (Ibid. & Madsen, 1995).<br />

Sammenholdt med de finansielle investorer vil det i de <strong>til</strong>fælde [jævnfør bedste ejer<br />

hypotesen], hvor virksomheden har størst værdi for den industrielle køber, lykkedes at<br />

gennemføre et industrikøb, da den sælgende virksomhed her vil opnå det største<br />

proveneu. Eksempler hvor dette er gældende er industrier, hvor der er store synergieffekter<br />

i spil i forbindelse med salget, da synergier ikke vil kunne opnås ved et rent<br />

finansielt køb. Bryggeri-sektoren er et eksempel på en sådan industri, <strong>og</strong> helt aktuelt<br />

har Carlsberg <strong>og</strong> Heineken i samarbejde i foråret 2008 netop gennemført et gigantisk<br />

opkøb af det Skotske bryggeri ’Scottish and Newcastle’. I kraft af de to købende<br />

virksomheders størrelse <strong>og</strong> finansielle s<strong>til</strong>ling muliggjordes en finansiering via bl.a. en<br />

aktieemission hos Carlsberg, <strong>og</strong> da andre [finansielle] købere ikke vil kunne realisere<br />

samme synergieffekter, vil de to bryggerivirksomheder være at opfatte som bedste<br />

ejere. Det belgiske bryggeri ’Inbevs’ igangværende opkøb af det amerikanske selskab<br />

’Anheuser-Busch understreger pointen.<br />

I mange <strong>til</strong>fælde vil det derimod være PE-fondene, som vil være bedste ejere. I kraft af<br />

et diversificeret engagement, en stærk finansiel position, samt større m<strong>ulighed</strong> for<br />

finansiel restrukturering m.m. vil det kunne lade sig gøre for kapitalfondene at betale<br />

en højere præmie end andre interesserede købere. Med anvendelse af den<br />

ressourcebaserede <strong>til</strong>gang [se afsnit 5.3.] er argumentet, at de finansielle investorer<br />

har de ressourcer <strong>og</strong> kompetencer som sikrer, at targetvirksomheden vil have størst<br />

43

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!