26.10.2014 Views

Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Kapitel 5. Targetvirksomhederne – en del af den<br />

værdiskabende strategi<br />

Med forståelsen af de helt centrale begreber ’private equity’ <strong>og</strong> ’værdiskabelse for<br />

aktionærerne’ in mente, vil dette kapitel tage fat i problemformuleringens andet<br />

delspørgsmål <strong>og</strong> således afdække Hvad der karakteriserer targetvirksomhederne?.<br />

I kapitel 2 blev buy-out kapitalfondene præsenteret som den private equity type, som<br />

er i fokus i opgaven. Fondene opkøber virksomheder i forskellige brancher <strong>og</strong> af<br />

forskellig størrelse, men over tid har særlige karakteristika været kendetegnende for de<br />

typiske targetvirksomheder. Dette valg er en central del af den værdiskabende strategi,<br />

hvorfor det er afgørende, at den potentielle købsvirksomhed besidder de karakteristika,<br />

der kan betyde et succesfuldt ejerskab <strong>og</strong> efterfølgende exit forløb.<br />

Kapitalfondenes engagement <strong>og</strong> karakter har over tid ændret sig hvad angår den<br />

grundlæggende motivation for opkøb, men <strong>og</strong>så med hensyn <strong>til</strong> gruppen af<br />

targetvirksomheder, som fokus har været rettet imod.<br />

For de første kapitalfonde i USA i 1970’erne var fokus udelukkende rettet mod<br />

virksomhedernes cashflow (Spliid, 2007: 47). Efter opkøb blev kapitalstrukturen<br />

ændret mod en gældsætning, som var væsentlig højere, end man oplever i dag, <strong>og</strong><br />

ideen var, at cashflowet over en 5-7-årrig periode skulle betale renterne <strong>til</strong> lånet samt<br />

afdrage hele gælden.<br />

Op gennem 1980’erne begyndte de amerikanske fonde at fokusere på m<strong>ulighed</strong>erne for<br />

at opsplitte virksomheden i mindre enheder. Altså opkøbe konglomerater <strong>og</strong> frasælge<br />

de enkelte afdelinger, da summen af enkeltdelene havde en højere værdi end<br />

virksomheden som helhed. Tilgangen satte fokus på konglomeraternes ufokuserede<br />

ledelse, <strong>og</strong> det blev bredt anerkendt, at sådanne virksomheder handledes med en<br />

konglomerat discount (Ibid.: 48). Akademiske artikler bekræfter <strong>til</strong>stedeværelsen af en<br />

konglomeratdiscount op mod 15 procent sammenholdt med stand-alone selskaber,<br />

mens anden nyere forskning påpeger, at 15 procent er højt sat, <strong>og</strong> at discounten er<br />

afhængig af, hvorvidt der er tale om relaterede eller urelaterede opkøb (Graham, m.fl.,<br />

2002)<br />

I Europa introduceres LBO konceptet ved overgangen <strong>til</strong> 1990’erne, <strong>og</strong> i dag er de<br />

fleste kapitalfondsopkøb kendetegnet ved, at der via et aktivt ejerskab fokuseres på<br />

optimering af virksomheders efficiens, for herigennem at øge virksomhedens værdi<br />

33

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!