Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

almindelighed og de pågældende GP i særdeleshed. Partner i den svenske kapitalfond
Altor, Denis Viet-Jacobsen, understreger renomméets betydning ved sin proklamation
om, at ved rejsning af Altors nyeste fond, er op mod 95 procent af investorerne
gengangere fra tidligere fonde. Viet-Jacobsen anser en udbredt tilfredshed med
tidligere bekendtskab som hovedforklaring på fortsat engagement (Børsen, d. 22.
august 2008).
En god track record og et godt renommé er dog ikke tilstrækkeligt til at sikre sig mod
moral hazard problemer. De generelle partneres kompensationsordning er et andet
element, som kan hjælpe til med at sikre overensstemmelse mellem GP og LP
interesser. Den helt typiske aflønningsform er en kombination af et fast honorar samt
del i overskuddet efter en bredt anerkendt 80/20 ordning. Kernen i ordningen er en
fordelingsnøgle, hvor investorerne initialt får et forudbestemt afkastkrav dækket, den
såkaldte ’hurdle rate’, som typisk udgør 8-10 procent. Herefter fordeles gevinsten med
80 procent til fondens investorer og 20 procent til de generelle partnere (Spliid, 2007:
39). Udviklingen på private equity området er endvidere over tid bevæget sig mod, at
de faste honorarer er mindsket, hvilket yderligere indikerer en udvikling mod et ønske
om at ensrette de to gruppers interesser (Fenn et. al., 1997: 62). Kommentarer fra to
af Danmarks storinvestorer, ATP og Industriens Pension, bekræfter udviklingen. De to
pensionsselskabers chefer udtaler således, at de har et intensiveret fokus på fondenes
store ’management fees’, og begge forventer indenfor en overskuelig fremtid, at
omfanget af disse fees vil falde i omfang (Børsen, den 4. april 2008).
Foruden de incitamentsdrevne tiltag, har investorerne også nogle mere eller mindre
effektfulde direkte kontrolmekanismer, der kan gøres brug af. I forbindelse med
etableringen af fonden indgår LP og GP en kontrakt, hvori der blandt andet fastlægges
nogle bredere rammer for, hvilke investeringer fonden vil foretage. Hermed kan LP
sikre sig nogle restriktioner på GP handlemuligheder. Det kan være nødvendigt, idet en
del af de generelle partneres kompensation har et optionslignende udtryk, og der
dermed kan være risiko for, at GP foretager alt for risikable investeringer (Fenn, et. al.,
1997: 65). Et andet element i de direkte kontrolmekanismer er udbredelsen af de
såkaldte ’advisory boards’. Disse kvasi bestyrelser består af en gruppe mennesker, som
repræsenterer fondens største investorer, og formålet er, at de får mulighed for i en vis
udstrækning at overvåge de beslutninger, der træffes. Rent juridisk har advisory
boards ikke hjemmel til at overtrumfe GPs beslutninger, hvorfor de reelt set er uden
indflydelse.
21