Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

More documents

Recommendations

Info

Figur 3.1 Kriterier for varig konkurrencemæssig fordel Kilde: Barney (1991) Figur 3.1 sammenfatter og illustrerer sammenhængen mellem en virksomheds ressourceposition, og dens mulighed for at skabe en varig konkurrencemæssig fordel. 28
Kapitel 4. Værdiskabelse – for hvem? Til at vurdere kapitalfondenes evne til værdiskabelse, er det helt centralt at få afdækket, hvorledes værdiskabelse skal forstås, og efterfølgende hvilke aktører værdiskabelsen tilfalder. 4.1 Aktionærerne I følge Sudarsnams (2003) udlægning er der forskellige rationaler bag fusioner og opkøb. Det økonomiske og strategiske perspektiv søger at forklare opkøb som rationelle beslutninger, der tages med det formål at øge aktionærernes værdi. Værdiskabelsen sker via opnåelse af skala og scobe fordele, samt tilgang af nye ressourcer og kompetencer (Prahalad & Hamel 1990, Sudarsnam, 2003). Fælles er, at det bagvedliggende rationale ved et opkøb er værdiskabelse for aktionærerne. Ens for det økonomiske og strategiske perspektiv er opfattelsen af en virksomhed som en homogen beslutningsenhed, hvis primære hensigt er at maksimere virksomhedens og dermed aktionærernes langsigtede profit (Sudarsnam, 2003: 38). 4.2 Øvrige stakeholders Værdiskabelse for aktionærerne er dog ikke den eneste teoretiske synsvinkel til at anskue bevæggrundene til opkøb på. ’Finans Teori’ og ’Manager Perspektiver’ er to andre teoretiske tilgange til, hvilke rationaler som ligger bag (Sudarsnam, 2003: 37). Modsat det økonomiske og strategiske nærmest ’black-box 10 ’ perspektiv, anskuer finans teorien og manager perspektiv tilgangen virksomheden mere internt, og betragter ’spillet’ mellem de forskellige interessenter som afgørende for de beslutninger, som træffes. Antagelsen om virksomheden, som en homogen enhed er således ikke gældende her. Indenfor finans teorien argumenteres der for, at opdelingen mellem ledelse og ejerskab fører til, at nogle beslutninger [om opkøb] ikke vil være i aktionærernes interesse, men i højere grad i ledernes interesse (Sudarsnam, 2003: 52). Lederne kan eksempelvis opnå fordele som højere løn, øget prestige, etc. som følge af, at lederne efter et opkøb skal kontrollere en større virksomhed. Ræsonnementet er, at en række øvrige interessenter [stakeholders], herunder lederne af virksomhederne selv, har forskellige præferencer i forbindelse med et køb, og at disse ikke er uden betydning for udfaldet. 10 Opfattelsen af virksomheden som en ’black-box’ er ideen om virksomheden som en samlet enhed. I en sådan betragtning er der altså ikke fokus på de forskellige interesser som eksisterer internt i virksomheden. 29
Page 1 and 2: Afleveringsdato: Den 26. september
Page 3 and 4: KAPITEL 1. INDLEDNING..............
Page 5 and 6: Kapitel 1. Indledning 1.1 Baggrund
Page 7 and 8: Hvem opkøbte eksempelvis de to sto
Page 9 and 10: I en analyse af hvordan kapitalfond
Page 11 and 12: 1.4.1 Kapitalfonde, Venture Kapital
Page 13 and 14: Figur 1.3 Illustration af debt push
Page 15 and 16: Kapitel 2. Hvad er private equity?
Page 17 and 18: herefter igen så småt at tage far
Page 19 and 20: Med afsæt i en vurdering af potent
Page 21 and 22: overvågningsalternativer, kan begr
Page 23 and 24: almindelighed og de pågældende GP
Page 25 and 26: Kapitel 3. Teori afsnit De følgend
Page 27 and 28: indsats og det observerbare output
Page 29: semipermanently to the firm” (Wer
Page 33 and 34: ”Only a separate and ´selective
Page 35 and 36: Kapitel 5. Targetvirksomhederne - e
Page 37 and 38: 5.1 Børsnoterede virksomheder Uagt
Page 39 and 40: [CAPEX] føre til værdiskabelse. E
Page 41 and 42: Proposition 1: Børsnoterede potent
Page 43 and 44: Salg til industriel eller finansiel
Page 45 and 46: hvorfor disse targetvirksomheder ik
Page 47 and 48: Kapitel 6. Kapitalfonde begrænser
Page 49 and 50: Anden forskning afdækker lignende
Page 51 and 52: ejerskabet efter et PE opkøb konce
Page 53 and 54: For ledelsen betyder det aktive eje
Page 55 and 56: For børsnoterede selskaber betyder
Page 57 and 58: Sammenholdt med den gennemsnitlige
Page 59 and 60: 7.1 Delkonklusion En ressourcebaser
Page 61 and 62: Jensens tilgang bidrager med et cen
Page 63 and 64: optage yderligere gæld. Modviljen
Page 65 and 66: etaling end egenkapitalhaverne. Int
Page 67 and 68: 8.4 Forøget skatteskjold? Foruden
Page 69 and 70: fradragsmuligheder ved at indføre
Page 71 and 72: Kapitel 9. Ekspropriering af andre
Page 73 and 74: af ikke kerneaktiviteter og dermed
Page 75 and 76: de ’ubehagelige’ beslutninger,
Page 77 and 78: 9.2.3 Kvalitative ændringer Det ka
Page 79 and 80: 9.5 Delkonklusion Skatteoptimering
Page 81 and 82:
Kapitel 10. Andre værdiskabelsesel
Page 83 and 84:
til at være knap 5 procent større
Page 85 and 86:
Figur 10.1. ISS aktiens kursudvikli
Page 87 and 88:
(Thomsen & Vinten, 2008: 19). Sidst
Page 89 and 90:
i ’alternative’ investeringer s
Page 91 and 92:
10.4.1 Fordele såvel som ulemper F
Page 93 and 94:
Der er ingen tvivl om, at kapitalfo
Page 95 and 96:
tilstedeværelsen af begrænset rat
Page 97 and 98:
selvfølgelig er bevidste om, men s
Page 99 and 100:
afkast. Med over det dobbelte i afk
Page 101 and 102:
med potentiale for værdiskabelse f
Page 103 and 104:
tilførsel af kapital, ændret kapi
Page 105 and 106:
At fondene fremadrettet vil åbne m
Page 107 and 108:
Kapitel 13. Litteraturliste Bøger
Page 109 and 110:
OECD (2007): The implication of alt
show all

Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?