SKATTEFR SAGSKOM - Folketingsbilag

503. L 61 forudsættes vedtaget i 2001 uændret i forhold til den fremsatte lovtekst. Der ses bortfra L 27.Efter L 61 skulle SEL § 31, stk. 6 affattes således:»Stk. 6. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum, og de anses for erhvervetpå det faktiske anskaffelsestidspunkt. Såfremt selskabet før sambeskatningen ved indkomstopgørelsenefter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter,indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. De afskrivningsberettigedeaktiver anses for afskrevet maksimalt efter danske regler indtil begyndelsen af det førsteindkomstår under sambeskatningen. Ved denne beregning anvendes reglerne i det indkomstår, hvor sambeskatningenpåbegyndes. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstårunder sambeskatning, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1.-4. pkt. Såfremt selskabetunder sambeskatningen ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler indtræder i et indskydende selskabsanskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterneved den danske indkomstopgørelse, medmindre det indskydende selskab er et sambeskattet selskab.«.Hvis man antager, at der efter dansk skatteretlig vurdering var tale om en overdragelse af aktiverfra et selskab til et andet ved vedtægtsændringerne i Talkline, er det afgørende efter lovteksteni L 61, om det modtagende selskab ved indkomstopgørelsen efter de tyske skattereglerindtræder i det indskydende selskabs skattemæssige anskaffelsessummer (dvs. om der er successionefter tyske skatteregler).Som nævnt ovenfor er udgangspunktet, at selskabet efter omdannelsen i det hele overtager alleaktiverne til bogført værdi, hvilket er det samme som at indtræde i anskaffelsessummernesom nævnt i lovforslaget. Hvis de tyske regler om tabsfradrag for aktionæren i det ”likviderede”selskab ville have fungeret normalt (dvs. at moderselskaber ville have fået fradrag for ”tabet”på datterselskabsaktierne), ville der ikke være tvivl om, at L 61 ville have dækket situationen.Problemet er, at tysk ret netop ikke tillod tabsfradrag direkte, men erstattede det med en særligopskrivningsret til overtagne aktiver. I særdeleshed kunne der ske opskrivning af oparbejdetgoodwill, som der herefter kunne afskrives på. Efter den særlige opskrivning vil det fortsættendeselskab i hvert fald for den opskrevne goodwills vedkommende ikke kunne siges atfortsætte med de samme skattemæssige værdier som det ”afstående” selskab.Spørgsmålet er så, om den særlige opskrivning skal betragtes som ”add-on” til et generelt udgangspunktom succession (dvs. betragtes som to led: først en succession, og herefter en opskrivningmed særlig hjemmel), eller om den samlede virkning skal betragtes som et integrerethele med den virkning, at der i hvert fald ikke for så vidt angår goodwillen kan være taleom succession.Man kunne argumentere for det første synspunkt med, at der alene er tale om særregler for atkompensere for et inddraget fradrag hos den afstående aktionær, og der kunne være mange