Effekter af specialundervisningen

forskningsprojektet har det været et ønske at se på, hvordan skoler, som har
prioriteret at arbejde med at skabe en mere inkluderende undervisning, har
udviklet dette arbejde i praksis. Det har derfor været vigtigt ikke alene at se på
enkelte læreres praksis og disse læreres egen beskrivelse af denne praksis, men
også på hvordan lærerkollegiet på skolerne overordnet forholder sig til denne
praksis, og om der er nogle generelle tendenser, der kan iagttages på skolerne.
• Ud fra analysen af data er der to områder, der især blev meget tydelige som
væsentlige faktorer omkring skoleudvikling i det hele taget:
1. Skoleledernes samarbejde med medarbejderne
2. Lærernes samarbejde i team.
• Skolernes udvikling er præget af “top-down” processer (Reynolds et al. 2000),
hvor alle lærere ikke nødvendigvis føler sig forpligtet til at omsætte målsætninger
fra skoleledelsen eller forvaltningen m.m. i praksis.
• Skolernes udviklingsprocesser kan beskrives ud fra Kagans (1992) “educational
platform” (pædagogiske platform), som eksisterer på to niveauer:
1. Det lærerne siger, de antager, tror på og har til hensigt at gøre: den teori de
ønsker at være talsmand for. Lærerne er generelt bevidste om disse teorier.
2. De antagelser, værdier og hensigter, som lærere viser i deres adfærd og
måde at tale om tingene på: den teori de reelt benytter.
Projektet peger på nogle meget væsentlige faktorer, som er forudsætninger for en
skoleudvikling, men giver også retningslinier for, hvordan en brobygning fra
intentioner og målsætninger kan blive en del af virkelighedens verden.
Referencer
Ainscow, M., Dyson, A. & Booth, T. (2006): Improving Schools, Developing Inclusion.
London: Routledge.
Booth, T. & Ainscow, M. (revised 2002): Index for inclusion – developing learning and
participation in schools. CSIE, Bristol, UK.
Creswell, J.W. & Plano, V.L. (2007): Designing and Conducting Mixed Methods Research.
Sage Publications Inc.
129