Effekter af specialundervisningen

kluderes, at der ikke er etableret praksis for at bruge den type redskaber i svenske
skoler. Westling Allodi har udviklet et teoribaseret redskab til sin undersøgelse.
Banduras begreb selveffektivitet indgår i grundlaget, men hovedvægten er Schwartz’
teori om vurderingers indhold og struktur fra 1992. Teorien omfatter samlet set
de samme elementer, som er nævnt i den teoretiske redegørelse ovenfor. Westling
Allodi udvikler redskabet MAVIS til vurdering af læringsmiljøet i forhold til elever
i alderen 10-18 år; i alt har ca. 1100 elever besvaret spørgeskemaet.
MAVIS omfatter 10 dimensioner/områder relateret til klassemiljøet: kreativitet,
stimulering, læring, selvopfattelse, tryghed, kontrol, samarbejde, deltagelse, ansvar
og påvirkning (Westling Allodi, 2005). MAVIS er udviklet til brug for de ældste
årgange i grundskolen og gymnasiale uddannelser, og SPV undersøgelsen har hentet
inspiration i dette redskab, tilpasset projektets årgange og brede målgruppe
(dvs. elever med nedsat funktionsevne i skolens fem første årgange samt deres
klassekammerater).
I Norge har der over en 2½ årig periode været gennemført et forskningsbaseret
udviklingsarbejde ‘Projekt læringsmiljø og pedagogisk analyse’ med deltagelse af
14 skoler (Nordahl, 2005). Følgende faktorer defineres som væsentlige faktorer i
læringsmiljøet: lærer-elev relationer; elev-elev relationer; normer og regler; skole -
ledelse; klasse- og gruppeledelse; skolens kultur; engagement, motivation og
arbejdsindsats; skole-hjem-samarbejde. Nordahl pointerer, at faktorerne vedrører
forhold i skolen, som lærere og skoleledelse kan gøre noget ved. Men han forstår
dem tillige som beskyttelsesfaktorer i relation til eleverne. Elever med en positiv
oplevelse af de områder, faktorerne vedrører, har gode udviklingsbetingelser i
skolen (Nordahl, 2005, s. 44-45). I undersøgelsen kortlægges elevernes selvopfattelse
og selvvurdering med spørgeskemaer oversat og tilpasset fra engelsksprogede
materialer. De undersøger selvopfattelse inden for tre områder: adfærd, social
kompetence og skolefaglig kompetence (ibid., s. 71).
Den tyske didaktiker Hilbert Meyer har gennemført et meta-review af international
undervisningsforskning og sammenfattet resultaterne i 10 kendetegn for god
undervisning (Meyer, 2005): klar strukturering af undervisningen, en betydelig
mængde ægte læretid, læringsfremmende klima, indholdsmæssig klarhed,
meningsdannende kommunikation, metodemangfoldighed, individuelle hensyn,
intelligent træning, transparente præstationsforventninger og stimulerende miljø.
171