Effekter af specialundervisningen

tieringstiltag, der sættes i værk i selve undervisningen. En tilsvarende positiv holdning
giver elever med CP og elever i omfattende læsevanskeligheder udtryk for,
mens elever med henholdsvis diagnosen ADHD og autisme samt blinde elever har
en noget mere ambivalent holdning.
Tilsvarende er det markant, hvor positive elever i generelle læringsvanskelig heder
udtrykker sig om deres klasserumskultur (på nær den ene elev W), og det gælder
også i vid udstrækning for undersøgelsens fokuselever med henholdsvis CP og i
omfattende læsevanskeligheder. Til gengæld er det vigtigt at notere, at fire ud af
de seks blinde elever i undersøgelsen ikke synes, at ‘vi i min klasse laver mange
ting sammen i frikvartererne og efter skoletid’ (19).
Figur 4 viser, hvordan svarene fordeler sig i forhold til, hvorvidt elevernes skoleforløb
varetages i almenpædagogiske eller specialpædagogiske miljøer. Der kan
ikke iagttages markante forskelle i deres udsagn, hvad angår de første tre temaer;
det kan der til gengæld, hvad angår differentiering af undervisningsaktiviteterne,
hvor eleverne i de specialpædagogiske miljøer giver udtryk for at have en bredere
vifte af muligheder til rådighed end de elever, der er placeret i de almenpædagogiske
miljøer som enkeltintegrerede. Ser vi på de sidste fire temaer, er der relativt
flere positive udsagn fra de elever, der er placeret i specialklasser eller specialskoler,
mens det omvendt må give anledning til funderinger, at de elever, som er integrerede
i almenpædagogiske klasser med en støttelærer tæt tilknyttet, oplever deres
råderum indskrænket.
183