Effekter af specialundervisningen

Karakteristika ved de almenpædagogiske læringsmiljøer
Generelt er de almenpædagogiske læringsmiljøer kendetegnet ved klar struktur,
anerkendende kommunikationsform og differentiering med hensyn til aktiviteter,
tid, arbejdsform, samarbejdsform, materialer, læringsstile og i nogen grad
undervisningsmål.
Dagens skema er organiseret i moduler à 90 minutter med en tredelt struktur: indledning
med en ret kort fælles klasseaktivitet, et værkstedsforløb af noget længere
varighed og afslutning med individuelt arbejde eller makkerarbejde. I værkstederne
er der opgaver af forskellige sværhedsgrader, og børnene arbejder sammen
om deres løsning … og fremad i sværhedsgraderne i takt med, at de magter dem.
Mange af materialerne er fremstillet af lærerne. Børnene samarbejder efter ‘cooperative
learning’ principperne og er selvhjulpne i de fleste værksteder. De individuelle
opgaver/makkerarbejdet aftales for en periode, og børnene vælger mellem
forskellige sværhedsgrader og opgavetyper. Den anerkendende kommunikation
og de sociale kompetencer fungerer som bærebølgen for, at alle børn oplever, at
de er en del af det faglige og sociale fællesskab.
For eleverne i omfattende læsevanskeligheder skal der imidlertid kompenserende
strategier til for at få adgang til curriculum – og dermed adgang til at følge klassen
fagligt. I alle fag er det en balanceakt at skabe rammer for, at barnet tilegner
sig fagets særlige læsekompetence og samtidig får adgang til hele fagets rigdom af
indhold og arbejdsmetoder. Balancepunkterne findes i samarbejde mellem fagets
lærer og eleven. Elever i omfattende læsevanskeligheder skal have adgang til kompenserende
læse- og skrivestrategier. Kompensationen kan bestå i, at kammerater
i korte sekvenser fungerer som ‘læse- eller skrivemaskiner’ eller hjælpere. Når man
er ca. to år bagud for det forventede læseniveau i klassen, skal der dog mere til. Der
skal være let adgang til at læse med ørerne og til IKT-hjælpemidler. Selv med gode
hjælpemidler tager det længere tid at læse, så for at give fokuseleverne mest mulig
arbejdstid skal teksterne være tilgængelige i et medie, de kan læse, fx som i Torbens
tilfælde:
Klassen skal arbejde med Astrid Lindgren sammen med parallelklassen.
Torben har bogen scannet ind på computeren. Han er aktiv i timerne, og da
eleverne på et tidspunkt skal læse en tekst om Astrid Lindgren, som er for
254