Effekter af specialundervisningen

Karakteristika ved partnerskabet mellem skole og hjem
De 26 forældrepar oplever sig og deres viden til en vis grad medinddraget i skolens
arbejde med deres børn. Der synes således fra skolens side at være en begyndende
anerkendelse af forældrenes viden om og indsigt i deres børn; på den anden
side inddrages denne viden ikke bevidst i skolens planlægning og evaluering af
undervisningen, fx i forbindelse med udarbejdelse af elevplanerne. I det mindste
står det uklart for forældrene. Det er således stadig de professionelle, som har definitionsmagten
og kontrollen. Der spores imidlertid også ansatser til, at dette samarbejde
i flere klasser er i udvikling hen imod mere samarbejdsorienterede relationer;
der er en velvilje fra skolens side, er forældrenes vurdering, men samtidig
savner de, at skolen effektivt følger op på de gode hensigter.
Skolen synes at se forældrene som en ressource, og selvom forældrerollen således
er værdsat, er det stadig den professionelle tilgang, der er den klart dominerende.
Et karakteristisk træk ved de senere års specialpædagogiske indsatser over for specifikke
funktionsevnenedsættelser (fx autisme, stammen, adfærdsforstyrrelser) er
deres direkte afhængighed af forældres accept af at træde ind som ‘pædagogiske
aktører og hjælpere’. De instrueres i, hvordan de derhjemme trin for trin kan
arbejde med deres barn. Risikoen er imidlertid, at forældre dels kan overbebyrdes,
dels kan blive så fokuserede på at tilegne sig ‘lærerkompetence’, at de ikke formår
at interagere ‘naturligt’ med deres barn. Der er ikke i interviewundersøgelsen fundet
eksempler på forældre, som har påtaget sig den slags meget strukturerede
opgaver i forhold til deres børn, ligesom der heller ikke fra skolernes side synes at
være stillet krav til forældrene af denne art. Til gengæld er der utallige eksempler
på, at forældrene gerne i al almindelighed påtager sig opgaver af faglig og social
karakter i forhold til deres barns skolegang.
Det empiriske materiale fremviser en overraskende stor beslutsomhed fra langt
de fleste forældres side om at advokere for deres børn. Vist udtrykkes der en klar
samarbejdsvilje over for skolen, men forældrene fremviser ikke mange tegn på
usikkerhed om, hvad der vil være godt for deres børn og deres faglige og sociale
udvikling. Tværtimod giver de indtryk af at sidde inde med et ganske godt kendskab
til deres børn, som skolen med fordel ville kunne bruge.
160