Effekter af specialundervisningen

Projektets centrale omdrejningspunkter udgøres således af tre dimensioner, der på
forskellig vis karakteriserer de brydningstendenser, som aktuelt kan iagttages på
det specialpædagogiske område, såvel teoretisk som i praksis:
• en tværkategorial dimension
• en inkluderingsdimension
• en læringsdimension.
Skåret helt ind til benet har projektet til formål at tilvejebringe øget indsigt i og
viden om (special)pædagogiske virkemidler for forskellige kategorier af elever.
Analysen af, hvad der konstituerer (og karakteriserer) de pædagogiske rum, som
tilbydes undersøgelsens 26 konkrete elever, er baseret på de centrale aktørers perspektiver:
de professionelles, forældrenes og elevernes.
En tværkategorisk dimension
Traditionelt har det specialpædagogiske område været kendetegnet ved et kategorisk
perspektiv (Bressendorff, 1993; Persson, 2003), idet fokus for forskningen
har ligget snævert på specifikke handicapkategorier, på bestemmelse af diagnoser
og på udvikling af dertilhørende afgrænsede behandlings-, undervisnings-, og træningsprogrammer.
Biologiske, medicinske og psykologiske teorier har været centrale
og udgjort et fundament for udviklingen af det specialpædagogiske felt igennem
årtier. Mange fagfolk vil endvidere hævde, at der til hver kategori også hører
en særlig pædagogik; en tese, der i sidste instans er det, der netop legitimerer opdelingen
i de mange forskellige kategorier/systemer.
Det er i dette spændingsfelt, at den ene af undersøgelsens dimensioner har sit
udspring, idet analysen udgår fra en antagelse om, at der på tværs af kategorierne
af børn med nedsat funktionsevne er mere, der forener end adskiller, når fokus
rettes mod de pædagogiske grundlagsbetingelser for disse børns læringsprocesser.
Et væsentligt forskningsspørgsmål i denne sammenhæng er således, om der gør sig
noget gældende på tværs af kategorierne. I givet fald hvad? Og hvad gør sig specifikt
gældende?
De kategorier, der inddrages i undersøgelsen, er valgt, fordi de pædagogisk set forstås
som forskelligartede i forhold til karakteren af den pædagogiske indsats:
137