Effekter af specialundervisningen

Forskningsdesign
Der gennemførtes i første fase en besøgs- og interviewrunde på udvalgte skoler,
som blev beskrevet med fokus på deres undervisning og særlige indsatser for elever
med særlige behov. Resultaterne herfra blev beskrevet i en særskilt rapport
(Dyssegaard m.fl., 2007). Dataindsamlingen skete gennem indsamling af nøgledokumenter
som skolernes virksomheds- og udviklingsplaner. Der blev endvidere
suppleret med indsamling af dokumentationsmateriale samt interview med
skolernes ledelse, faglærere og specialundervisningslærere. Tilsammen belyste
dette materiale skolernes strategier og deres vurderinger samt beskrivelser af praksis
med hensyn til forebyggende, foregribende og indgribende specialundervisning.
Skolernes implementering af specifikke indsatser og deres arbejde med
dokumentation af indsatsernes effekter indgik også. Det samlede sæt af data belyste
således den kultur, der var omkring arbejdet med elever med særlige behov
både i og uden for den almindelige undervisning, samt samarbejdet mellem de
specielle indsatser og de indsatser, der gøres i klasserne.
I de følgende dele af projektet, der rapporteres her, er undersøgelsen fortsat på
fire udvalgte skoler, hvor læringsprocesserne for elever med særlige behov på klassetrinnene
4.-6. klasse er blevet fulgt og undersøgt med hensyn til de læringsmiljøer,
der er, og de effekter, den specialpædagogiske indsats har haft for børnene.
Andet delprojekt har haft til formål at undersøge effekten af indsatsen over for børn
og unge med nedsat funktionsevne
Baggrund
I slutningen af 1980’erne udviklede der sig på basis af internationale hensigtserklæringer
en intention om at afkategorisere specialundervisningsforanstaltninger
(jf. Bekendtgørelsen 1990); en intention, som var forankret i en forståelse af, at et
barns vanskeligheder ikke udelukkende er iboende det enkelte barn, men i høj
grad afhængige af omgivelserne. Derved blev en stor del af ansvaret lagt over på
omgivelserne, på lokalsamfundet, på skolen, på forældrene osv. Skolens sociale og
kulturelle rum kom i fokus. Ikke mindst fordi den måde, hvorpå et barn indgår i
det sociale samspil, er helt afgørende for dets evne til at lære og udvikle sig. I
samme periode blev udvikling af inkluderende læringsmiljøer sat på den internationale
dagsorden; en fordring, vi i Danmark har haft vanskeligt ved at leve op til.
Således er udviklingen af segregerede foranstaltninger i stadig stigning, bl.a. i form
21