Effekter af specialundervisningen

• Viden om specialpædagogiske principper og metoder
• Tolerance over for forskellighed
• Mulighed for støtte til “det normale system”
• Supervision fra ressourcecenteret og PPR
• Ledelse og delegering af ansvar
Den anden baggrund er resultaterne fra den første fase af delprojektet, hvor der var
udvalgt 12 skoler, som skulle udgøre en variation af danske folkeskoler, hvoraf fire
havde specialklasserækker på skolen. Ideen var at få en god dækning af den variation,
der findes i det pædagogiske, herunder specialpædagogiske felt. En skole
valgte at trække sig fra undersøgelsen sent i forløbet, hvorefter der indgår 11 skoler,
der er portrætteret (Dyssegaard m.fl., 2007). Portrætterne beskriver, hvordan
skolerne selv forstår deres arbejde med elever med særlige behov, hvilke elevkategorier
og typer af vanskeligheder, som skolerne selv mener, er relevante, hvordan
skolerne bidrager til at skabe inkludering, og endelig hvor grænserne for inkludering
går.
Inkluderingshåndbogen udarbejdet af Tony Booth & Mel Ainscow, oversat og
bearbejdet til dansk (Baltzer & Tetler, 2004), indgår som basis for Fase 1 undersøgelsen,
og den indgår også som basis for in- og ekskluderingsperspektivet i Fase
2. Inklusionshåndbogen tager udgangspunkt i tre strategiske hovedområder: at
skabe en inkluderende skolekultur, at udvikle inkluderende strategier og at udvikle
bæredygtige inkluderende praksisser. Inkluderingshåndbogen hviler på de visioner
for børns ret til skolegang, der bl.a. er udtrykt i FN-konventionen om Barnets
rettigheder, UNESCO’s Salamanca Erklæring og FN-erklæringen om Ligebehandling
af Handicappede. Inklusionshåndbogens forståelse af inkludering
omhandler alle aspekter ved skolens liv og praksis opstillet i de 9 punkter herunder.
63