Effekter af specialundervisningen

Sammenfatning
Af Susan Tetler
Denne undersøgelse påberåber sig ikke repræsentativitet, men på grund af dens
bredde (24 læringsmiljøer i 23 skoler i 18 kommuner) og dens dybde (interview
med lærere, forældre og elever, observationer af undervisning samt indsamling af
elev- og årsplaner) tegner den et ganske godt billede af, hvad der p.t. karakteriserer
skolens specialpædagogiske indsatser over for elever med nedsat funktionsevne.
Det, der først og fremmest skal fremhæves, er det engagement, som disse børns
lærere er mødt frem med, og at så mange af eleverne trives i skolen på trods af
deres funktionsevnenedsættelse må i høj grad tilskrives, at lærerne har bestræbt sig
på at skabe en klasserumskultur, som også imødekommer disse børns behov.
Når vi skal konkludere på indsatsernes ‘effektivitet’ målt i forhold til elevernes faglige,
sociale og personlighedsmæssige udvikling tegner der sig nogle mønstre, som
både vedrører det specifikke (kategorien af funktionsevnenedsættelse) og det generelle
(de problemstillinger, der gør sig gældende på tværs af kategorierne).
Der er læringsmiljøer, der er i god udvikling, og der er læringsmiljøer, der vækker
bekymring. Indtager vi først et kategorisk perspektiv, så synes læringsmiljøer
for elever med diagnosen Autisme Spektrum Forstyrrelse, elever i omfattende
læsevanskeligheder og elever med generelle indlæringsvanskeligheder at være inde
i en forholdsvis god udviklingsspiral. Autismeområdet er et felt, som er omgærdet
af stor opmærksomhed, både nationalt og internationalt, og det har tilsyneladende
haft en afsmittende virkning på et praksisfelt, der kan hente ny inspiration
og viden på kurser og konferencer. På tilsvarende vis har læseområdet de sidste 15
år nydt stor politisk bevågenhed … og anerkendelse, og der er sat massivt ind med
267