Effekter af specialundervisningen

ter kan gøre det vanskeligt at foretage en konkret måling med de traditionelle evalueringsredskaber.
Det gode skoleliv
Projektet har vist, at eleverne med cerebral parese er glade for at gå i skole, uanset
hvilken skoleform der er tale om. De opfatter sig alle som velintegrerede i det skolemiljø,
de færdes i. De oplever sig anerkendte, og at de lærer noget. Forældrenes
opfattelse af ‘det gode skoleliv’ hænger nøje sammen med, hvordan deres barn
opfatter sit skoleliv. På trods af, at de fleste forældre gerne ser markante forandringer
med hensyn til hjælpemidler, fysiske rammer og den pædagogiske og personlige
støtte, er det væsentligt for dem, at deres barn trives i skolen.
De udtrykker, at skolen ‘ikke virker’, når undervisningsaktiviteterne i bedste
mening foregår spontant og uden at være tænkt igennem i forhold til, om ‘dette’
kan lade sig gøre for deres børn, og når en undervisningsaktivitet fx foregår på en
lokalitet, som man med en kørestol ikke kan komme til. Da føler forældrene, at
deres barn bliver udelukket fra fællesskabet. Ligeså oplever de, at skolen ikke virker,
når IKT virker mere hæmmende end fremmende for elevens udvikling.
Kammeratrelationen er også for elever med CP en væsentlig faktor for deres
udvikling, og det kan være svært for eleverne at skabe og fastholde kammeratrelationer
uden for skoletidens rammer. Fokuseleverne i de almenpædagogiske miljøer
har lidt større forudsætninger for at skabe nogle varige relationer, fordi de
går i deres respektive skolers fritidsordninger, hvorimod eleverne i de mere specialiserede
foranstaltninger skal ‘kæmpe’ mere for det. Således udtrykker en af forældrene
det:
Altså, det synes jeg er vanskeligt, ja, til dels fordi mange af dem, han kender
på skolen, de bor langt væk, jo, og så synes jeg også, det er vanskeligt at
have besøg af en anden kammerat med fysisk handicap. Altså, det er jo
sådan, ja.
248