Effekter af specialundervisningen

over for elever med særlige behov har haft. Dette perspektiv anlægges også for at
komme ud over, at skolen ofte er delt i to verdener, en social verden og en undervisnings-
og læringsverden, som Nordahl (2005) påpegede. Eleverne er i begge
verdener, og de to verdener er tæt forbundne.
Inkusions- og eksklusionsperspektiv
For yderligere at rette fokus på både den sociale verden og undervisnings- og
læringsverdenen har vi set en fordel i at inddrage et inkusions- og eksklusionsperspektiv
i effektundersøgelsen. Så ud over et multiniveau systemisk perspektiv,
så guides undersøgelsen også gennem et inkluderende perspektiv, hvor der er
fokus på de inkluderings- og ekskluderingsprocesser, der foregår i klasserummet
omkring eleven med særlige behov. Denne guide er valgt, fordi det indarbejder
forskning i feltet, bl.a. Index for Inclusion udarbejdet af Tony Booth og Mel
Ainscow (2002), og fordi inklusionstankegange har været et centralt begreb i
debatten om folkeskolen siden maj 2000, da Folketinget vedtog lov nr. 485, hvis
hensigt var, at elever med vidtgående behov så vidt muligt skulle kunne være i det
almindelige folkeskolesystem (Basse & Gertz, 2006).
Aktørperspektivet
Aktørperspektivet yder også et væsentligt teoretisk bidrag som grundlag for effektundersøgelsen,
fordi aktørperspektivet sætter spotlight på elever, forældre, lærere
og skoleledelse som handlende og villende individer (Nordahl, 2002).
I de forskellige sociale systemer, vi indgår i, er vi aktører og i interaktion med
andre mennesker ud fra de rammer og betingelser, som netop det sociale system
giver os, som de personer vi er. Men vi er ikke kun styret af det sociale system, vi
påvirker også det sociale system med de holdninger, meninger og handlinger, som
vi bidrager med. Interaktionen i det sociale system virker således begge veje, dvs.,
det enkelte individ er aktør i et socialt system og påvirker helheden samt påvirkes
af helheden (Eide & Eide, 2000).
Selvom fokus er på individet som aktør, så er det vigtigt at påpege, at de enkelte
aktører er del af et større socialt system, som de vel at mærke selv er med til at
konstruere, og hvor det er helt essentielt, at fællesskabets interesser ikke tilsidesættes.
Det enkelte individ gør sig gennem sine handlinger og interaktion med det
sociale og kulturelle miljø nye erfaringer, som påvirker individets virkeligheds-
53