Effekter af specialundervisningen

Der skal være en klar arbejdsdeling, klare ansvarsforhold om undervisningens
gennemførelse, en god relation til eleverne, en god løbende intern evaluering med
inddragelse af elevplaner, et godt forældresamarbejde. Endelig skal der på skolerne
være en ledelse, som lægger vægt på en inkluderende pædagogik, ikke blot i
deres formulerede værdigrundlag, men også i deres strategiplan. Det er af lige så
afgørende betydning, at lærere og pædagoger i gruppeordninger, specialklasser
og specialskoler opnår at kunne tilegne sig viden om den specialpædagogiske praksis,
de agerer i, og her peger undersøgelsen på, at der er et efter- og videreuddannelsesmæssigt
efterslæb.
Svag eller manglende effekt er derfor oftest udslag af manglende viden og manglende
professionalisme, og de mest oplagte eksempler fra praksis i den almindelige
folkeskole er aflyst specialundervisning på grund af, at specialundervisnings -
lærerne ikke har viden om specialpædagogik, og at specialundervisningstimer
indlægges som automatisk tildeling af tolærertimer. For specialklasser og specialskoler
vil manglende viden og professionalisme føre til usikkerhed og manglende
fokus i det pædagogiske og didaktiske arbejde, ligesom der er risiko for, at skolelivet
kan komme til at føles mere isoleret for eleverne, end det behøver at være.
Det forhold, at der ikke er to elever, der er ens, og at der bør anvendes differentierede
og individuelt tilpassede indsatsformer, må opfordre til, at man for elever
med lettere problemer fokuserer mindre på diagnoser end på det aktuelle funktions
niveau. Ud fra dette må man fastlægge en strategi for en indsats, hvor man
vurderer progressionen i elevens udvikling mindst to gange om ugen, og hvis der
ikke er resultater efter seks uger, må der ændres strategi. Det er i den forbindelse
vigtigt, at der ikke er “slinger i valsen” under indsatsen, idet det naturligvis vil forstyrre
vurderingen. Til den løbende funktionsevaluering kan Murphy & Duncan
(2009), der er oversat til dansk, anvendes.
Endelig er der grund til at se på PPR’s rolle i systemet. Ifølge Pædagogiske Psykologers
Forening (2007) er der ansat 1140 psykologer, 393 konsulenter og 1601
andet personale, væsentligst tale-hørelærere og specialpædagoger, i alt ca. 4.000
årsværk. Der er et stærkt ønske på skolerne om, at PPR-medarbejdere bliver mere
synlige i skolernes hverdag, herunder leverer mere konsultativ bistand, og disse
forhold ser netop ud til at skabe både mindre behov for specialundervisning og en
positiv effekt af den specialpædagogiske bistand, der gives. PPR bør også kunne
330