Undervisning i andetsprogslæsning og -skrivning - Ministeriet for ...

More documents

Recommendations

Info

22 Som en kombination af de to metoder opstod der en tredje, den strukturalistiske metode. I denne metode ses sproget som et system af former (fonologiske, leksikalske, grammatiske), som skal indlæres og praktiseres. Sagt på en anden måde handler sprogundervisning med dette fokus om at udvikle den lingvistiske kompetence. Undervisningsplanen og lærebogen er bygget op som et lineært forløb, hvor de enkelte dele af et sprogs fonologi, ordforråd og grammatik gennemgås som et system af former og regler, som skal læres. Desuden er der en antagelse om, at der findes en naturlig rækkefølge for, hvordan et sprog tilegnes. Man kan sammenligne det med bygningen af et hus: Man bygger nedefra og op ved at lægge nogle bestemte typer af sten i fundamentet, mens andre typer bruges til taget. Metoden lægger altså som grammatik-oversættelsesmetoden vægt på grammatikken, men metoden er induktiv, og der lægges stor vægt på at udvikle det mundtlige sprog. En variant af den strukturalistiske metode er den audio-linguale, hvor sprog opfattes som et sæt af vaner. Metoden er stærkt påvirket af behaviourismen. Når man skal lære et sprog, handler det om at tilegne sig de rigtige vaner. Sprogtilegnelsen foregår ved hjælp af drilløvelser, udenadslære og imitation. Fejl opfattes som ”dårlige vaner”, som det gælder om at undgå. Metoden er induktiv, og mundtligt sprog har forrang. Grammatikken præsenteres gennem strukturer, der er indlejret i dialoger, der er konstrueret på grundlag af dagligdags mundtligt sprog. Alle disse metoder er lærerstyrede og bygger altså på en autoritær model. Læreren er kilden til viden og læring. Lørnerne skal tage imod. De er som tomme kar, der skal fyldes. Men i en verden, hvor folk fik stadig mere brug for at kunne interagere med hinanden på fremmede sprog, kom de gamle metoder efterhånden i miskredit. Interessen i sprogundervisningen flyttede fra viden om sproget over på brug af sproget ud fra den erkendelse, at kendskab til sprogbrug ikke nødvendigvis fører til, at man kan bruge sproget. I stedet for kun at se på sproget som noget, der hovedsageligt handlede om grammatik og sætninger, flyttede fokus til hele konteksten, til sammenhæng og diskurs. I den forbindelse opstod der også en øget in-
teresse for sprogfunktioner. Når vi kommunikerer, bruger vi sproget til at gøre noget med. Vi kommanderer, prøver at overtale, argumenterer osv., og vi gennemfører disse sproghandlinger i en social kontekst, der afgør, hvordan vi vælger at udtrykke os. Afhængigt af situationen udtrykker vi os formelt, uformelt, floromvundet, ligefremt, kortfattet eller ordrigt. Vores udtryksmåde er afhængig af vores sindstilstand og hvem, vi taler med. Den er et produkt af interaktionen mellem den talende og den lyttende (eller den læsende og skribenten). Den bliver til under forhandling om mening. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at kende et sprogs former, betydninger og funktioner for at kunne bruge det adækvat. Man kan kun blive en flydende og præcis sprogbruger ved at deltage i interaktion med andre. Det var erkendelsen af dette, der omkring 1980 førte til, at den kommunikative tilgang til sprogundervisning slog igennem. Den nye tilgang fik bl.a. også konsekvenser for arbejdsformerne i klassen. Som følge af antagelsen om, at mening er noget, der opstår under forhandling, skete der et skift fra den lærerstyrede form hen mod elevautonomi. 23
Page 1: Undervisning i andetsprogslæsning
Page 4 and 5: Undervisning i andetsprogslæsning
Page 6 and 7: 6 Det er håbet, at Undervisning i
Page 8 and 9: 8 56 8. Evaluering af læsning og l
Page 10 and 11: 10 1.1. Bogens opbygning Den teoret
Page 12 and 13: 12 beskrivelser af forskellige teks
Page 14 and 15: 14 des, når kursister med dansk so
Page 16 and 17: 16 mer, at der til hvert system af
Page 18 and 19: 18 til et formål. I en vis forstan
Page 20 and 21: 20 når færdighed i at udvælge en
Page 24 and 25: 24 4 Kommunikativ sprogundervisning
Page 26 and 27: 26 Den strukturalistiske tilgang er
Page 28 and 29: 28 Hele forløbet er forsøgt beskr
Page 30 and 31: 30 5 Fokus på form Når man primæ
Page 32 and 33: 32 En sproglig task kan som den kom
Page 34 and 35: 34 Ligesom i traditionel grammatiku
Page 36 and 37: 36 er både nyttigt og rart at kunn
Page 38 and 39: 38 er læsehastigheden høj, og man
Page 40 and 41: 40 eller hun også ville have lyst
Page 42 and 43: 42 delt viden med, får de ikke de
Page 44 and 45: 44 En række eksempler på indfalds
Page 46 and 47: 6.6. Læserapport Skriv forfatter o
Page 48 and 49: 48 Anmelderark 2 Faglitteratur Lav
Page 50 and 51: 50 handle mening indbyrdes. Lærere
Page 52 and 53: 52 skrift, eller om hvordan man afk
Page 54 and 55: 54 bagfra, hvis der ikke er plads n
Page 56 and 57: 56 8 Iagttagelse Interview Evalueri
Page 58 and 59: 58 Var det let at forstå? Var det
Page 60 and 61: 60 Teksten: Pøls glipsede ulmigt r
Page 62 and 63: 62 Hvad for typer af boliger kan æ
Page 64 and 65: 64 Bedømmelse af tekster Fortæl,
Page 66 and 67: 66 Læsning med det formål at læs
Page 68 and 69: 68 10 Temaarbejde For at skabe en f
Page 70 and 71: 70 På baggrund af gruppernes freml
Page 72 and 73:
72 selv eller andre, de kender, har
Page 74 and 75:
74 Introduktion til opgaverne Del 1
Page 76 and 77:
76 Del 2 indeholder forslag til, hv
Page 78 and 79:
78 Morfemerne skrives uanset kontek
Page 80 and 81:
80 Del 5 indeholder forslag til, hv
Page 82 and 83:
82 punkt arbejdes med større helhe
Page 84 and 85:
131 Del 3. Syntaks 131 3.1. Er sæt
Page 86 and 87:
86 Opgave 1.2. Miniforløb 1 Formå
Page 88 and 89:
88 Opgave 1.3. Miniforløb 2 Formå
Page 90 and 91:
90 4 Perspektivering og personligg
Page 92 and 93:
92 Opgave 1.4. Der mangler et afsni
Page 94 and 95:
94 Opgave 1.5. Hvilken sætning pas
Page 96 and 97:
96 Opgave 1.6. Passer dine gæt til
Page 98 and 99:
98 Opgave 1.7. Hvordan ser de huset
Page 100 and 101:
100 Opgave 1.8. Hvilken tekst passe
Page 102 and 103:
102 Opgave 1.9. Søgning efter best
Page 104 and 105:
104 Opgave 1.11. Hvad betyder ordet
Page 106 and 107:
106 Opgave 1.12. Sæt teksten samme
Page 108 and 109:
108 I dag er Paula Bugge år og old
Page 110 and 111:
110 Sæt kryds ved det ord, der pas
Page 112 and 113:
112 det med en smuk udsigt til Mols
Page 114 and 115:
114 Del 2. Fonologisk og morfologis
Page 116 and 117:
116 h. Lærer og kursister udvælge
Page 118 and 119:
118 Opgave 2.3. Læs ordene 1 Form
Page 120 and 121:
120 ord som muligt med de bogstavsa
Page 122 and 123:
122 Opgave 2.6. Morfologisk opmærk
Page 124 and 125:
124 klasseværelse skoleklasse b. L
Page 126 and 127:
126 Varianter a. Kursisterne arbejd
Page 128 and 129:
128 Varianter a. Læreren beder kur
Page 130 and 131:
130 Variant Kursisterne danner så
Page 132 and 133:
132 Jens træt hjem fra skole. ➜_
Page 134 and 135:
134 Læreren beder kursisterne hurt
Page 136 and 137:
136 Varianter a. Læreren beder kur
Page 138 and 139:
138 teenager uddannelse udgifter le
Page 140 and 141:
140 Del 6. Skriftlig fremstilling/l
Page 142 and 143:
142 Opgave 6.3. Skriv et signalemen
Page 144 and 145:
144 Jeg er en ung mand på 25. Jeg
Page 146 and 147:
146 Opgave 6.6. At sætte idéer i
Page 148 and 149:
148 Opgave 6.7. Skriv historien fæ
Page 150 and 151:
150 c. I har læst en roman, hvor h
Page 152 and 153:
152 Opgave 6.10. På jagt efter hel
Page 154 and 155:
154 opklarende spørgsmål om tid,
Page 156 and 157:
156 Del 7. Stavning/dictogloss Opga
Page 158 and 159:
158 Opgave 7.3. Udnyttelse af det m
Page 160 and 161:
160 Opgave 7.5. Teksten, der forsvi
Page 162 and 163:
162 Supplerende aktiviteter med fok
Page 164 and 165:
164 Opgave 3 - Hultekst Indsæt ver
Page 166 and 167:
166 * diskurs Organisering af sprog
Page 168 and 169:
168 * lokal læsning Læsning med h
Page 170 and 171:
170 * skanne Læse hurtigt for at f
Page 172 and 173:
172 Litteratur Alver, Vigdis og Vig
Page 174 and 175:
Uddannelsesstyrelsens temahæfteser
Page 176:
Uddannelsesstyrelsens temahæfteser
show all

Undervisning i andetsprogslæsning og -skrivning - Ministeriet for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?