Undervisning i andetsprogslæsning og -skrivning - Ministeriet for ...

lig eller skriftlig. Under gennemførelsen af opgaven arbejder
lørnerne i par eller grupper og når frem til deres mål vha. de
sproglige udtryksmidler, de har til rådighed. For at undgå faren
for i al for høj grad at udvikle fluency på bekostning af
korrekthed, kan lørnerne under planlægningen af rapporten
tilkalde læreren som konsulent.
• En eftertaskdel, hvor der fokuseres på sproget. I denne fase
identificeres og analyseres nogle af de sproglige problemer,
der er dukket naturligt op under selve gennemførelsen af opgaven.
Her kan der fx arbejdes med ordforråd, morfologi,
syntaks, sammenhæng, sprogfunktioner, registre, stavning og
fonologiske træk. Som opfølgning på denne fase, hvor den
sproglige opmærksomhed er i centrum, kan der komme en
praktiseringsfase, hvor læreren sørger for, at lørnerne arbejder
med strukturer og ord, som er udsprunget af den kommunikative
opgave.
Det vigtigste træk ved taskmodellen er, at den får lørnerne til
at fokusere på sproget som et middel til at kommunikere med,
og får dem til at bygge kommunikationen på, hvad de selv
bringer med af viden og holdninger. Først, når kommunikationen
er gennemført, og man ved hjælp af den faktisk er nået
frem til et resultat, fx har fået udvidet sin viden om verden,
flyttes fokus til sproget. Sagt på en anden måde: I en taskbaseret
model går bevægelsen fra fluency til korrekthed - fra indhold
til form, mens bevægelsen i en strukturalistisk model går
den modsatte vej.
En del tosprogede kursister vil undertiden kunne få den opfattelse,
at dansk i modsætning til deres eget modersmål ikke er
et middel til kommunikation, men et studieobjekt, man stort
set kun beskæftiger sig med inde bag skolens mure, og at mange
af de aktiviteter, man beskæftiger sig med i skoletiden, mest
har til formål at tilfredsstille lærerens forventninger. Alene for
at få vendt den opfattelse er det vigtigt, at de oplever dansk
som et sprog, man bruger til at kommunikere med.
27