Undervisning i andetsprogslæsning og -skrivning - Ministeriet for ...

Efter skrivning kan kursisterne hjælpe hinanden med at tjekke
sproget: Er der sammenhæng i det, de har skrevet, er syntaksen
i orden, er det de rigtige ord, der er brugt, er retskrivningen og
tegnsætningen i orden? Fra at være en møjsommelig og ulystpræget
aktivitet, kan skrivning blive et fælles projekt, hvor der
både bliver forhandlet mening og sprog.
9.2. Processkrivning
For den gode skribent forløber fremstillingen af et skriftligt
produkt som en proces, hvor der løbende sker en lang række
justeringer. I første omgang handler denne proces om at få ideer
og at få disse ideer knyttet sammen til et organisk hele. Under
denne proces er den gode skribent hele tiden opmærksom
på sin læser: Mængden af anslået fælles viden afgør graden af
eksplicitering, den sociale kontekst afgør graden af formalitet
(registret/registrene) osv. Processen er ikke lineært fremadskridende,
men rekursiv, og indeholder følgende delprocesser:
• Førskrivning (indsamling af ideer fx gennem brainstorming,
sortering m.m.)
• Nedskrivning af udkast (ofte mange)
• Revidering (omskrivning, tilføjelse, sletning, omrokering)
• Redigering (opsætning, overskrifter m.m.)
• Korrektur.
Det er vigtigt, at kursisterne bliver indført i denne skriveform,
således at de ikke bare er fokuseret på produktet, men også på
selve processen, der fører til dette produkt. De skal opleve
klasseværelset som et skriveværksted, hvor de i fællesskab kan
arbejde sig igennem alle faserne og dermed efterhånden tilegne
sig dem.
På næste side kan den praktiske undervisning i læsning og
skriftlig fremstilling ses i et skema, som prøver at vise paralleliteten
mellem læse- og skriveprocessen.
65