Undervisning i andetsprogslæsning og -skrivning - Ministeriet for ...

30
5
Fokus på form
Når man primært bruger den kommunikative metode i sprogundervisningen,
kan man som lærer få et problem med, hvordan
man på en organisk måde får arbejdet med sprogets formside.
I den taskbaserede tilgang skal fokus på form som ovenfor
nævnt ideelt set finde sted i umiddelbar forlængelse af de
kommunikative aktiviteter, i eftertask’en, når kursisterne så at
sige er varme og modtagelige. De har måske lige oplevet, at de
ikke kunne få løst deres kommunikative behov pga. vanskeligheder
med sproget. Men de ved, hvad de vil udtrykke, og de er
motiverede for at lære nyt, fordi de har et umiddelbart behov.
En sådan tilgang til formundervisningen har også den fordel,
at den er kontekstindlejret. Formfokuseringen foregår ikke løsrevet,
men i en meningsfuld sammenhæng.
Arbejdet med formproblemer kan enten foregå som par- eller
gruppearbejde kursisterne imellem, evt. med læreren som konsulent,
eller det kan foregå som par-, gruppe- eller klassearbejde
kursister og lærer imellem. Hvis læreren er direkte involveret,
er det allerbedst at hjælpe hver enkelt kursist med det, der
for ham eller hende her og nu er det mest påtrængende problem.
Men ofte vil omstændighederne gøre, at læreren må tage
sig af klassen kollektivt. Hvis det er tilfældet, må læreren under
kursisternes gennemførelse af task’en observere, hvilke problemer
der er gennemgående og mest udbredte i klassen, og så
tage dem op.
Sådan arbejdes der ideelt set med sproget i et taskforløb. Men
der er et problem i forhold til eftertask’ens fokus på form: For
det er slet ikke sikkert, at kursisterne i kampens hede, under
løsningen af den kommunikative opgave, selv har lagt mærke
til ”sproglige huller”. Ofte har de været så optaget af at kommunikere,
at de let og elegant er sprunget hen over hullerne.
Ofte er det kun læreren, der har lagt mærke til, hvor kursisterne
har sproglige problemer, men vedkommende har ingen mu-