Undervisning i andetsprogslæsning og -skrivning - Ministeriet for ...

42
delt viden med, får de ikke de tuer, småøer af forståelse, som
kan hjælpe dem til at forstå hen over det, de ikke forstår.
Som lærer skal man prøve at finde ud af, hvad kursisterne interesserer
sig for, og hvor de har deres viden, og bruge det som
udgangspunkt, når man rådgiver dem om valg af tekster til
den individuelle læsning. Ved klasselæsning af fælles tekster er
det vigtigt, at man gennem en førlæsningsfase sørger for, at alle
i klassen får aktiveret den baggrundsviden, de har, og som de
måske ikke ved, de har.
6.4. Læserresponsmodellen
Alle ovennævnte forhold bør medtænkes, når læreren planlægger
sin undervisning. Men det allervigtigste for læsningen
er, at kursisterne får mulighed for at læse tekster, som de ud fra
de nøgler til forståelse, som de selv har med, faktisk kan forstå
og få noget ud af. Som udgangspunkt for læsningen kan det
anbefales at bruge læserresponsmodellen. I denne model ses
læsning som en forhandling mellem hver enkelt læsers erfaringer
og teksten. Meningen opstår under læsningen. Som tidligere
nævnt findes der ikke én betydning af en tekst, men mange.
Hver enkelt læsers baggrund, erindringer, følelser og viden -
samt de associationer, der vokser frem under læsningen - er
grundlaget for forståelsen. Men enhver tolkning må naturligvis
vokse frem i et samspil med teksten, på samme måde som der
kun kan forhandles mening under en samtale i et samspil mellem
parterne.
Tekstforståelsen er betinget af den tid og den kultur, vi lever i.
Læsning af en tekst kan beskrives som en begivenhed, der involverer
en bestemt læser og en bestemt tekst på et bestemt
tidspunkt under bestemte omstændigheder, i en bestemt kulturel
kontekst og som et led i det enkelte individs udvikling.
At en tekst først bliver synlig gennem sin læser kan følgende
eksempel illustrere:
Hun listede hen til vuggen og bøjede sig ned over barnet. Da hun
havde kvalt ham, lagde hun sig på gulvet, og et øjeblik efter sov
hun som en sten.